Springet

Danmark , 2005 , 91 min.

Tobias Jacobsen (Mikael Birkkjær) er 42 år og lever et normalt liv med sin dejlige kone Ruth og sit faste job som kontorchef i et forsikringsselskab. En dag slår lynet imidlertid ned fra en klar himmel, da Tobias får svar på en lægelig undersøgelse - han har en dødelig sygdom. Lægens besked kommer så uventet, at han oplever det, som om jorden åbner sig under ham, og han styrter i en afgrund. Denne fald-fornemmelse giver ham associationer til en oplevelse, han havde som 13-årig, da naboens datter, Ida, lokkede ham til at springe ud fra en altan med en parasol som faldskærm. Filmen fortælles som to parallelle historier med tredive års interval. De infiltrerer sig gradvis i hinanden til ét fælles drama, og begge historier indeholder momenter af lykke og ulykke samt skæbner, som på forunderlig vis skilles og føres sammen igen. "Springet" er en fortælling om at turde kaste sig ud i livet, om at stole på sig selv, om at give miraklet en chance og om at uden humor går det ikke - om end den er sort.

Læs mere

Instruktør:
Medvirkende:
Mikael Birkkjær - Tobias Peter Steen - Overlægen Susanne Storm - Ruth Asger Reher - Poul Clausen Jesper Vigant - Idas far Marina Bouras - Ida Lars Lunøe - Lektor Schiøtz
Kategori:
Drama
Aldersgruppe:
Fra 11 år
DaBUF .: Tagensvej 85 E .: 2200 Kbh. N | Tlf: 3321 4176 | Fax: 3321 4160