Gangster Film

Film i kategorien Gangster
  • Blow

    Af: Ted Demme, USA, 2001

    Historien om George Jung. Manden der etablerede det amerikanske kokainmarkedog som i 1970'erne håndterede ca. 85% af markedet. En god film med altid velspillende Johnny Depp som den charmerende narkobaron.

  • Brother

    Af: Takeshi Kitano, USA, England, Japan, 2000

    Da han bliver udstødt af broderskabet i sin Yakuza klan, bliver den barske Yamamoto tvunget til at forlade Tokyo. Han tager til Los Angeles for at lede efter sin yngre halvbror Ken. Alene og med en helt ny identitet føler Yamamoto sig frustreret i de fremmede omgivelser. Da Yamamoto finder Ken ryger han hurtigt tilbage i den rutinerede vol og kynisme fra sit gamle liv i Tokyo og sammen med Ken og hans venner ryger han til tops i forbryderverdenen.

  • Copland

    Af: James Mangold, USA, 1997

    Stallone spiller den halvdøve sherif Freddy. Pga af sin hørefejl kan ikke blive rigtigt politibetjent, så han er blevet placeret i en lille by Garrison i New Jersey, udenfor New York. Her er de fleste beobere politifolk fra New York, som I Garrison har fundet et sted, hvor de med Harvey Keitel som deres leder, kan hæve sig over loven. Freddy skal bare se gennem fingre med deres lovovertrædelser, men jo grovere de bliver, des sværere bliver det for Freddy. Gode skuespilspræstationer fra bla. Harvey Keitel, Ray Liotta, Robert De Niro og Stallone (som tog 20 kg på til filmern).

  • Eastern Promises

    Af: David Cronenberg, USA, 2007

    Den mystiske og karismatiske russiskfødte Nikolai Luzhin er chauffør for en af Londons mest organiserede, kriminelle familier, der er en del af det frygtede Vory V Zakone broderskab. Nikolais trygge tilværelse bliver dog forstyrret, da han møder den smukke jordemor Anna Khitrova, der i sin søgen efter spor i en afdød patients dagbog, får livsfarlig viden om det kriminelle broderskab. Nikolai vil gerne hjælpe Anna, men det betyder samtidig, at han kommer til at forråde sit kriminelle bagland. Snart ved Nikolai ikke, hvem han kan stole på, og pludselig er hans eget liv for alvor i fare...

  • Ghost Dog

    Af: Jim Jarmusch, USA, 1999

    Ghost Dog er en massiv afroamerikansk mand, der arbejder som hitman for mafiaen. Ingen kender hans identitet, hvilket begrænser risikoen for begge parter. Uheldigvis bliver datteren til én af mafiabosserne vidne til et af Ghost Dogs hits, hvorefter mafiaen ønsker at afbryde samarbejdet. Permanent. Ghost Dog, der lever og arbejder efter det gamle samuraiæreskodeks, angriber - som bedste forsvar. Men han har et problem, en samurai kan ikke vende isg mod sin herre...

  • Highway

    Af: James Cox, USA, 2001

    Det startede som en desperat flugt og endte med at blive den vildeste køretur i deres liv. Jack (Jared Leto) er en ung mand uden noget ståsted og afklaret forhold til livet, indtil han en dag bliver overrasket, mens han er i seng med en gangsters kvinde. Med tre gangstere i hælene sætter han og hans bedste ven Pilot (Jake Gyllenhaal) kursen mod Seattle. På deres vej støder de ind i den sexede Cassie (Selma Blair), som beslutter sig for at køre med. Sammen ryger de ud på deres livs vildeste køretur! Med midthalvfemsernes rå grungemusik som baggrund forholder ”Highway” sig direkte til livet, døden og kærligheden og giver os en påmindelse om, at livets vej altid kan gå i flere forskellige retninger, men hvor den fører os hen i morgen afhænger af de ting, vi har lært i dag.

  • In too deep

    Af: Michael Rymer, USA, 1999

    Den sorte politiagent Jeff (Omar Epps) bevæger sig dybt ind et betændt narkomiljø, for at afsløre narkobagmanden "God" (LL Cool J) I takt med at Jeff stiger i graderne, kommer han til at se God som andet end en voldelig narkobaron - der er et kærligt familiemenneske bag facaden. Jeffes chef Preston begynder at frygte for om Jeff kan træffe de rigtigt livsvigtige beslutninger, når det store opgør kommer. En seværdig streetfilm med masser af rapmusik.

  • Knockaround Guys

    Af: Brian Koppelman & David Levien, USA, 2001

    Matty er søn af mafiabossen Benny Chains (Dennis Hopper). Matty er vild efter at blive en del af mafiaens hårde kerne, men hans far og hans onkel (John Malkovich) tvivler på hans evner. Det lykkes dog alligevel Matty at overtale dem til at udføre et "job" og bevise sit værd. Sammen med sine tre venner skal de hente en taske med penge i en lille by i Montana. Selvfølgelig går det hele galt og pengene forsvinder. Den lokale korrupte sherif mener han har fortjent dem for sine mange års tro tjenets. men slænget får større problemer da Mattys skånselsløse onkell dukker op for at rydde op i sagerne. En enkel, lille gangster-spændingsfilm.

  • The Yards

    Af: James Gray, USA, 110

    Da Leo (Mark Wahlberg) kommer ud efter 16 måneder i fængsel, vil han bevise for sig selv og sin syge mor, at han kan få styr på sit liv. Uden for venter vennen Willie (Joaquin Phoenix), som er kæreste med Leos kusine Erica. Han tilbyder at skaffe Leo et job hos sin far Frank (James Caan). Frank er boss i et lyssky familieforetagende, som tager sig af service og reperationer i New Yorks subway. Leo tager jobbet og bliver Willies højre hånd, men allerede første aften går det galt. En stationsforstander dræbes og en politimand tæves næsten til døde. Pludselig er Leo eftersøgt for mord og den familie han troede han kunne stole på, viser sig at være den mest korrupte og hensynløse i hele New York.

DaBUF .: Tagensvej 85 E .: 2200 Kbh. N | Tlf: 3321 4176 | Fax: 3321 4160