Da den berømte forfatter Joseph Crones kone og barn tragisk omkommer i en ulykke, rejser han til Barcelona for at genforenes med sin bror Samuel og døende far Richard. skæbnen har dog andre planer med Joseph, hvis liv plages af sære begivenheder, alle knyttede til tallet 11. Hans nysgerrighed udvikler sig snart til en besættelse og Joseph opdager snart at tallet har en frygtelig betydning, ikke blot for ham, men for alverdens religioner. Isoleret i et fremmed land indser Joseph at 11-11-11 ikke bare er en dato, men en advarsel.
I tiden før den amerikanske borgerkrig bliver en fri, sort mand brutalt bortført og solgt til slaveri på en bomuldsfarm i det sydlige USA. I sin kamp for frihed møder han megen grusomhed, men han kæmper for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed som menneske.
To østeurpæiske kriminelle kommer til New York for at indkassere deres del af et kup. En af dem stjæler et videokamera og begynder at filme duoens aktiviteter, lovlige, som ulovlige. De finder hurtigt ud af at de kan sælge optagelserne til en tv-station og de opildner dem blot til flere forbrydelser.
På sporet af dem er en medieglad detektiv Eddie Flemming (De Niro) og en brandinspektør. De kæmper mod tiden og medierne som kan bestemme hvem skurkene og heltene er, alt efter hvad der giver de bedste seertal.
trevor Garfield er lærer på en high school midt i New Yorks slum. Det er den slags skole, hvor man skal igennem en våbendetektor for at komme ind oghvor man ikke vender ryggen til eleverne.
En morgen finder Trevor opgavebogen fra en elev, han lige har dumpet i matematik, overskrevet med tallene 1-8-7, der er straffeparagraffen for mord. Det løber Trevor koldt ned af ryggen og han forlader i hast klassen og forsvinder i mylderet på gangen. Pludselig fanger hans blik en dreng lige bag sig - med en hævet køkkenkniv.
Et barsk og realistisk indblik i det amerikanske skolesystem hvor vold, trusler og magtesløshed hersker.
Af: Michael Winterbottom, England, Frankrig & Holland, 2002
Manchester 1976. Den universitetsuddannede, selvhøjtidelige, men alligevel forunderligt klarsynede Granada TV vært, Tony Wilson, overværer en af Sex Pistols allerførste koncerter. Der er 39 mennesker til stede. Inspireret af øjeblikkets storhed grundlægger Tony og nogle venner pladeselskabet Factory Records, der snart får et antal trenddannende og epokegørende bands i stald, herunder Joy Division – der siden fortsatte som New Order – og Happy Mondays. Tony skriver deres ”kontrakt” med sit eget blod - de kan spille, hvad de vil, de ejer selv deres sange – og de kan melde fra, hvornår de vil! Efter nogle år åbner han - under samme formel - den legendarisk natklub The Hacienda, som trods dens succes hurtigt blev dømt til en ligeså sødmefyldt undergang, som alt andet han rørte ved.
Jane (Heigl) har hele livet været en håbløs og uselvisk romantiker, der altid har gjort alt for at glæde andre. Den evige brudepige, som endnu ikke selv har fået lov til at stå foran alteret og give sit ja til sit livs udkårne. Men da hendes lillesøster Tess (Akerman) slår kløerne i Janes chef, George (Burns), som Jane er hemmeligt forelsket i, beslutter Jane at gøre op med sit brudepige-image.
Dan Evans (Christian Bale) er en retskaffen men fattig ranchejer, som kæmper en brav kamp for at holde sammen på sin lille familie. Lykken tilsmiler dog Dan, da den berømte røver Ben Wade (Russell Crowe) er blevet fanget. Wade skal overføres fra den lille by Brisbee til retten i Yuma i Arizona. En rejse som absolut ikke er risikofri, da Wades bande vil gøre alt for at befri deres leder. Dan melder sig derfor straks, da der efterlyses raske mænd, der mod en klækkelig betaling vil tage med på fangetransporten og forhindre et eventuelt overfald fra Wades bande. Undervejs krydser Dan og Wade klinger, og selvom de er hinandens diametrale modsætninger, viser det sig, at de har mere tilfælles end først antaget...
54 var navnet på det discotek i New York som var in-stedet, hvis man var til disco. Folk ville gør hvad som helst, for at komme ind på stedet. Det var en overflod af vildskab, stjerner og kokain, som var med til at ophøje klubben til det ultimative musiksted i 70'erne. Filmen bliver fortalt gennem den unge bartender Shanes øjne og er et overflødighedshorn af musik og flotte scener.
Af: David Cronenberg, Canada, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, 2011
I 1904 afprøver Carl Jung en tidlig udgave af psykoanalyse på den hysteriske ungmø Sabina. Hendes kvaler viser sig at have udspring i seksuelle drifter, hvilket får Jung til at kontakte den ældre doktor Freud i Wien. Et venskab udvikler sig mellem de to psykiatriske pionerer. Situationen kompliceres dog, da den frisindede Otto Gross overtaler Jung til at starte et SM-forhold til sin patient.
A story of a teenager er et spændende teenagedrama om en gruppe unges seksuelle eksperimenter, hvor frygten for at være "almindelig" overskygger angsten for at være alene. Wendy og hendes fem venner holder sig på afstand af den hjertelæse verden udenfor, og deres fulde loyalitet tilhører gruppen. Her har de et helt specielt forhold til hinanden uden fortrydelse og og samvittighedsnag, og de bytter sexpartnere indbyrdes hver uge. Da Wendy forelsker sig i sin nye nabo Sean, splittes hun mellem den særlige samhørighed med vennerne og et ønske om at kaste sig ud i virkeligheden. Gruppens leder Billie tager hendes oprør personligt og beslutter sig ofr at vise, hvor farligt det for ens rygte, når ens venner pludselig bliver ens fjender.
Abandon er en uforglemmelig psykologisk thriller. Katie Burke (Katie Holmes) er i gang med sit speciale på et prestigefyldt universitet og har udsigt til et job i et førende konsulentfirma. Men det store pres får hende til at se syner. Hun er stadig ikke kommet sig over sin forelskelse i Embry tp år tidligere. Og hans mystiske forsvinden plager hende stadig. Sporet er koldt, men kriminalbetjenten Wade Handler(Bratt), som er på alkoholafvænning, træder ind i Katies kaotiske universitetsliv og får efterhånden styr på både Embrys forsvinden og sit eget liv. Netop da nogle fældende beviser kommer for dagens lys, dukker Embry på mystisk vis op og gør Katies forelskelse i Wade til mareridt.
CIA-analytikeren Douglas Freeman sætter spørgsmålstegn ved sit job, da han er vidne til en yderst brutal afhøring udført at det hemmelige, nordafrikanske politi. Den afhørte er den egyptisk-fødte amerikaner Anwar El-Ibrahimi, der arbejder som kemi-ingeniør i USA, og nu mistænkes han for at være hjernen bag et terrorangreb. Anwars gravide kone, Isabella, aner intet om dette forhør, og hun gør alt, hvad hun kan for at finde sin forsvundne ægtemand. Filmen sætter spørgsmålstegn ved de forhørsmetoder, der benyttes for at beskytte flest mulige menneskeliv...
Den charmerende mestertyv, Max Burdett, og hans smukke medsammensvorne, Lola, er netop ankommet til den idylliske Paradise Island for at nyde livet i fulde drag. Og der er virkelig tale om at nyde livet, for de har netop fået afsat deres seneste bytte en af de værdifulde Napoleon Diamanter der er adskillige millioner værd. Men den arbejdsomme FBI agent, Stan Lloyd, er lige i hælene på tyveparret, og Stan tror ikke et øjeblik på, at Max og Lola har lagt deres metier på hylden Stan er overbevist om, at de vil have fingrene i den tredje Napoleon Diamant, der snart vil ankomme til Paradise Island. Men i kulissen lurer den lokale gangster, Kingpin, der også meget gerne vil have fat i diamanten...
Manuelas verden styrter i grus da hendes søn dør i en frygtelig ulykke.
Manuelas verden styrter i grus og hun vender tilbage til Barcelona for at finde sin søns far og bringe balance i regnskabet for sin søn, der altid har ønsket at møde sin far. Det bliver et bittersødt møde med fortiden i Barcelona.
Martin Tillmans datter bliver dræbt få dage før jul af en tilfældig kugle. Fuldstændigt meningsløst. Martin mister troen på Gud og på at politiet altid gør hvad de kan for at fange mordere. Bevæbnet med serienummeret på pistolen der dræbte hans datter, drager han gennem USA for at finde svaret på hvorfor hans datter skulle dø.
Se sandheden i øjnene, når hadet gør dig blind.
Derek Vinyard (Edward Norton) er en aggressiv, men svært karismatisk og intelligent nynazist. Et forbillede for både lillebroeren Danny (Edward Furlong) og ungdommen i nabolaget. Rå vold, had og racisme er en del af hans hverdag. Derek yger tre år i fængsel for et brutalt drab på to sorte. I fængslet mister han meget af sin overbevisning. Da Derek kommer ud igen er han klat til at tage et opgør med sig selv og sin fortid. Han vil kæmpe for at redde broderen og familien fra de byrder, han har påført dem.
American History X giver et dystert og sandfærdigt billede at er USA i opløsning. En film du ikke vil glemme.
Et par i dyb sorg tager til Eden, deres hytte i skoven, for at komme videre i livet og redde deres forhold. Men de mister kontrollen, da naturen griber ind.
Appaloosa er navnet på en støvet lille by i det gamle Vesten. Virgil Cole og Everett Hitch er to af lovens pistolmænd de har gennem mange år skabt sig et rygte som frygtløse opretholdere af freden i små lovløse byer, og borgerne i den lille mineby Appaloosa lever i frygt for den magtfulde og brutale ranchejer Randall Bragg og hans bande. Det bliver for meget for byens borgere, da Bragg koldblodigt dræber byens sherif, og Cole og Hitch hyres til at bringe morderen for domstolen og bringe orden i byen. De får hurtigt etableret sig selv som byens nye autoritet ved hjælp af hård attitude og koldt stål, men situationen ændres for de to mænd, da de ser en ny skikkelse i byen. Den dragende kvinde Allison French gør ved første øjekast et stort indtryk på dem, og Cole forelsker sig i hende, men forholdet truer både de to mænds fremskridt i byen og det årelange partnerskab.
En sort komedie. En frustreret sort tv-producer forsøger at blive fyret og kommer med et forslag til en højst politisk ukorrekt tv-serie. Desværre bliver serien en succes og udvikler sig ukontrolleret.
Den belgiske multikunster Jan Bucqouy fortæller den morsomme og selvbiografiske historie om en dreng, der bliver mand - med sexlivet som den eneste røde tråd i sit liv. Fra barndommens kvælningsfornemmelser til storby og voksenliv. Fra dominerende mor over tragisk tante til konen, der for en tid giver ham et holdepunkt. Men så frister andre kvinder og forfatterdrømme og belgisk øl - o.s.v. En intim og realistisk biografi, der tager fat på mange tabu-emner.
Blade - manden der færdes i skyggevrednen mellem mennesker og vampyrer - bliver kontaktet af blodsugernes hersker, der tilbyder midlertidig våbenhvile. Både menneskeheden og vampyrerne er nemlig truet af en heltny race af supervampyrer, Reapers. Blade skal nu arbejde sammen med en lille styrke af vampyrernes stærkeste dræbere for at redde klodens befolkning.
Vildt vampyr blodbad
Bleeder er en barsk film af "Pusher" instruktøren Nicolas Winding Refn. Leo (Bodnia)er ufaglært arbejder på vej mod de 35, han er dybt frustreret over sit arbejde, sin kæresete og tilværelsen. Da hans kæreste Louise bliver gravid, koger Leo over og tæver hende. Men hendes bror Louis tager en grusom hævn...
Blekingegadebanden er den autentiske beretning om en gruppe unge danske idealister, der mistede grebet om deres egen moral. De risikerede deres egen frihed, og andres liv og førlighed, for at skaffe penge til en sag, der var større end dem selv. De startede som politiske aktivister men kom dybere og dybere ind i en organisation, der havde flere lag legale og illegale. Nogle stoppede i tide. Andre gik med et stykke af vejen. Og nogle få valgte at gå hele vejen. Det hele endte i november1988 med danmarkshistoriens indtil da største kup og drabet på en 22-årig politimand.
Historien om George Jung. Manden der etablerede det amerikanske kokainmarkedog som i 1970'erne håndterede ca. 85% af markedet. En god film med altid velspillende Johnny Depp som den charmerende narkobaron.
Jasmines ægteskab med en succesrig forretningsmand har givet hende det luksusliv, hun altid har følt sig bestemt for. Hun bærer over med sin mands kroniske utroskab, men da han også afsløres som storsvindler og begår selvmord i fængslet, styrter Jasmines verden i grus. Deprimeret og alkoholiseret flytter hun ind hos sin plebejiske stedsøster i San Francisco og prøver at få sit liv på ret køl igen.
Seth er hustler. Han kan slet ikke lad være med at lave penge. Han er droppet ud af college og kører et velfungerende undergrundscasino fra sin lejlighed. Men Seth har svært ved at leve op til sin fars høje krav. For at gøre faderen tilfreds og få gang i en karriere starter han i et børshandlerfirma. Nu begynder det at gå rigtigt hurtigt og balancen mellem masser penge og moral er svær at håndtere. Det går langsomt op for Seth at hans nye job ABSOLUT ikke kan leve op til farens krav. Men når det hele kører, hvornår skal man så stå af? En rigtig god film, med et fedt hip hop soundtrack og top skuespillerpræstationer. Se Vin Diesel før han blev rigtigt stor og se J-Lo's kommende mand Ben Affleck i cameorolle
Oplev den internationale superstjerne Jet Li (Cradle 2 the Grave, The One) i hans instruktør debut. En vaskeægte kampsportsfilm, hvor der for alvor uddeles øretæver i et halsbrækkende tempo.
I starten af 1970erne forelsker den unge naive pige Bess, som bor i et lille samfund på den skotske nordvestkyst i Jan, som arbejder på en olieboreplatform. Trods de lokales modstand gifter de sig, og Jan vender tilbage til boreplatformen, mens Bess tæller dagene, til han kommer hjem igen. Da Jan bliver lammet efter en ulykke, frygter han, at Bess vil afskære sig selv fra et normalt liv. Da han er lænket til sengen, overbeviser han hende om, at han vil komme sig hurtigere, hvis hun finder en elsker og fortæller ham om deres seksuelle akter.
Da han bliver udstødt af broderskabet i sin Yakuza klan, bliver den barske Yamamoto tvunget til at forlade Tokyo. Han tager til Los Angeles for at lede efter sin yngre halvbror Ken. Alene og med en helt ny identitet føler Yamamoto sig frustreret i de fremmede omgivelser.
Da Yamamoto finder Ken ryger han hurtigt tilbage i den rutinerede vol og kynisme fra sit gamle liv i Tokyo og sammen med Ken og hans venner ryger han til tops i forbryderverdenen.
Filmen er nr. 3 ud af 4 baseret på Henning Mankells Krimi. Ægteparret Olof og Caroline Wachtman bliver fundet myrdet på deres storslåede gods. Det viser sig, at kvinden er blevet tortureret for øjnene af sin mand, inden de begge to blev sendt i døden...
Den sky pubertetspige Carrie bliver overbeskyttet af sin stærkt religiøse mor. I skolen er Carrie et yndet mobbeoffer for de populære piger, og da hun opdager, at hun besidder telekinetiske evner, føler hun sig endnu mere udenfor. Til den afsluttende skolefest presser Carries plageånder hende så langt, at hun ikke længere vil lægge bånd på sine særlige kræfter. Scenen er sat for en grufuld hævn.
Lee Simon er journalist uden succes og drømmer om at blive forfatter. Da han bliver skilt får han mulighed for at får en fod indenfor blandt de kendte og smukke. Men han er som en fisk ud af vandet og succesen lader hele tiden vente på sig.
Imens møder hans eks-kone en TV-producer og tafer de første usikre skridt blandt de kendte.
Masser af filmstjerner og andre kendte mennesker.
En film om en dag i en taxichaufførs liv. Han smaler forskellige kunder op og vi får således et indblik i forskellige liv og skæbner.
Masser af cameos (kendte skuespillere i små, ikke-krediterede roller).
Basis for samtale og debat.
Stallone spiller den halvdøve sherif Freddy. Pga af sin hørefejl kan ikke blive rigtigt politibetjent, så han er blevet placeret i en lille by Garrison i New Jersey, udenfor New York. Her er de fleste beobere politifolk fra New York, som I Garrison har fundet et sted, hvor de med Harvey Keitel som deres leder, kan hæve sig over loven. Freddy skal bare se gennem fingre med deres lovovertrædelser, men jo grovere de bliver, des sværere bliver det for Freddy.
Gode skuespilspræstationer fra bla. Harvey Keitel, Ray Liotta, Robert De Niro og Stallone (som tog 20 kg på til filmern).
En månebeskinnet, regnvåd aften kommer søskendeparret Ellie og Jimmy roligt kørende i deres bil, da pludselig et mystisk væsen kommer farende ud fra skyggerne og rammer bilen med stor kraft, så den bliver slynget af vejen. Ellie og Jimmy slipper dog fra ulykken med livet i behold men de er for evigt berørt af den. Både Ellie og Jimmy opdager, at de efter ulykken har fået nærmerst overmenneskelige kræfter, øgede sanser, og alle omkring dem synes at blive tiltrukket af dem. Det går hurtigt op for dem, at disse mystiske kræfter snart vil opsluge dem helt, så de må hurtigst muligt finde løsningen til at bryde denne forbandelse, inden det er for sent
"Daisy Diamond" er en rystende og hudløst ærlig kærlighedshistorie om Anna, der kun har én drøm - at blive skuespillerinde. Uden at fortælle det til sin familie rejser Anna til København for at forfølge sin hemmelige drøm. Men skæbnen vil Anna det anderledes, da hun bliver gravid og mor til en lille pige. Anna kæmper for at give sin datter en god start på livet, men kampen for at forene skuespillerdrømmen med trygge og kærlige rammer for sin familie mislykkes og kulminerer i en skæbnesvanger handling, som får uoverskuelige konsekvenser for Anna og hendes datter.
Annika er en lys, glad alene-pige i starten af trediverne. Sammen med sin jordnære og effektive mor driver hun en populær danseskole i Husum. Da hun møder elektrikeren Lasse, forelsker hun sig voldsomt og begærligt. Men der er noget, som Lasse ikke har fortalt. Noget han har gjort. Noget i hans fortid, der ikke er sådan at tilgive. Da Annika konfronteres med ukendte og farlige følelser, både i Lasse og i sig selv, må hun se i øjnene, at kærligheden har sin pris.
Den lille fiskerby Darkness Falls har i de sidste 150 år været plaget af en ond ånd, der - i ly af mørket - dræber alle, som den kommer i nærheden af. I følge sagnet er ånden en vis Matilda Dixon, der i 1841 blev anklaget og hængt for at have dræbt to af byens børn.
Den unge Kyle Walsh har set ånden - men nåede ikke at flygte væk fra byen inden ånden fik slået kløerne i ham. Men da Kyle bliver kontaktet af sin ganle barndomskæreste Caitlin og hendes bror Michael, der muligvis er åndens næste offer, tvinges Kyle til endnu en gang at stå ansigt til ansigt med sit værste mareridt.
Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder til at rekruttere nogle samuraier -professionelle krigere - der kan beskytte landsbyen mod overfaldene. Det varer ikke længe før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.
"Dead Man" er en mørk, bitter kommentar til dagens Amerika, lavet i form af en surrealistisk Western. William Blake (Johnny Depp) er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i nybyggerbyen Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson (Robert Mitchum) allerede har ansat en anden mand til jobbet....
Jungle Julia er Austins hotteste DJ. Sammen med sine to bedste veninder, Shanna og Arlene, beslutter hun sig for at tage på en heftig tur i Austins natteliv.
Men byturen udvikler sig snart til et mareridt for det smukke trekløver. I ly af mørket følger en mystisk person - den vejrbidte og gale morder Stuntman Mike - efter dem i sin potente gaderacer.
Og da pigerne kører rundt for at finde en hyggelig bar, er Stuntman Mike lige i hælene på dem i sin skræmmende bil, som han ikke tøver et sekund med at bruge som en dødbringende dræbermaskine...
Mikael melder sig som testperson for et nyt anti-depressivt middel. Desværre viser pillerne sig at have alvorlige bivirkninger, og testen må afbrydes. Mikael nægter at opgive den nyvundne følelse af ro og selvbeherskelse, som pillerne giver ham. Han beslutter derfor at fortsætte eksperimentet på egen hånd. Omtåget af sin umiddelbare succes, føler Mikael sig draget mod også at tage kontrol over andre menneskers liv. De små psykologiske spil bliver langsomt mere og mere drastiske, indtil Mikael gør en opdagelse, der sætter hans handlinger i et nyt og skræmmende lys.
Det er 1500-tallet og stedet er Japan. Prinsesse Yikihime og general Rokurota Makabe er på flugt på fjender, der er er ude efter det guld prinsessen har med sig. Under deres flugt møder de to bønder, som det lykkes at overtale til at hjælpe dem. De lover en stor belønning, hvis de når frem til deres destination i sikkerhed.
Detroit Rock City er en film om fire teenage drenge i halvfjerdsernes USA. Jan, Hawk, Lex og Trip har kun et mål i livet - at komme til KISS koncert i Detroit. Desværre finder James' mor billeterne, og jun er bestemt ikke glad for idéen, så hun brænder dem! Jam bliver dernæst sendt afsted til en streng kostskole.
I en radiokonkurrence vinder Trip nye billetter, og nu går det stærkt. I kamp mod tiden, forældre, og fader McNulty begiver de fire venner sig afsted til deres livs koncert. En rejse som byder på mange overraskelser.
Oplev KISS i ordiginal besætning i denne hyldest til et af 70'ernes største rockbands
En lille gruppe britiske soldater på overlevelsestur i det skotske højland. Det skull ehave været en helt rutinmæssig terrænøvelse, men alt går galt. Én af mændene kommer slemt til skade. Radioen virker ikke. De mangler vand og mad.
Mørket sænker sig. Fuldmånenes bleggule cirkel letter fra horisonten. Nattestilheden flænses af et gruopvækkende hyl. Fjenden har fundet dem...
Uden for byen bor far, mor og tre børn bag et højt hegn. Hvad der sker uden for hegnet ved børnene intet om, idet deres forældre har holdt dem afskærmet fra omverdenen siden fødslen. Kun faren forlader det hjemlige fængsel for at tage på arbejde, og kun hans kollega Christine må besøge huset for at dyrke sex med familiens søn. Men en dag laver hun rav i systemet ved at lægge an på husets ældste datter.
Den nye 2001 version af Coppolas mesterværk fra 1979.
Under Vietnamkrigen sendes den amerikanske efterretningskaptajn Willard (Martin Sheen) på en hemmelig mission. Han skal med alle midler forsøge at eliminere den deserterede oberst Kurtz (Brando), som skjuler sig dypt inde i junglen. Willards rejser udvikler sig til en rejse dybt ind i krigens bizarre sjæl og illustrerer hvor absurd og rædselsvækkende denne krig var.
Med Redux versionen har Coppola startet forfra med 650 kilmeter rå filmoptagelser og genfortalt historien. Her er den version han aldrig fik mulighed for at lave i slutningen af halvfjerdserne.
Tre mænd deler celle I et fængsel I en af New Orleans fattigere bydele. De to amerikanere Jack og Zack er begge blevet narret, og i filmens første del får vi et indblik, I hvordan de er havnet i fængslet. Begge har haft et hårdt liv, og de befinder sig begge to på det samme lave trin på den sociale rangstige. De to fanger nærer gensidig afsky for hinanden. Overgangen bliver derfor endnu større, da vi møder filmens tredje hovedperson, den italienske turist Roberto, som er på jagt efter den amerikanske drøm. Roberto er de to depressive amerikanernes absolutte modstykke, og giver filmen en ny nerve med sin tilsyneladende ubegrænsede energi og livs-gnist. Trioen planlægger at flygte sammen . . .
Matthew McConaughey og Christian Bale brænder igennem i denne eksplosive film fra instruktøren af "Strengt Fortroligt".
Det vildeste action eventyr om verden der pludselig ændrer sig radikalt, da den 12-årige Quinn får vækket en af naturens mest dødbringende skabninger til live: en rædselsvækkende drage. Quinns uventede fund får uoverskuelige konsekvenser for menneskeheden, og 20 år senere er der kun ganske få overlevende tilbage. Den nu voksne Quinn (Christian Bale) har samlet nogle overlevende, som på bedste vis forsøger at leve med den evige trussel.
Det varer dog ikke længe før Quinn opsøges af Van Zan (Matthew McConaughey), som har til mål at udrydde dragerne en gang for alle, i en sidste desperat kamp for atl redde civilationen
Om dagen arbejder den fåmælte Driver som stuntkører i Hollywood. Om natten bijobber han som flugtchauffør for bankrøvere i L.A. Kun hans søde nabo, Irene, kan lokke et smil frem hos Driver. Desværre er hun ikke single. Hendes mand løslades fra fængslet, men med en stor gæld. For Irenes skyld vælger Driver at assistere ham ved endnu et bræk. Det går dog pretty-fucking-far som planlagt.
I 1959 kommer John Keating til kostskolen Welton. Keating er ikke som de andre lærere og opfordrer ligefrem elever til at tænke selv og udforske livet og litteraturen. Det synes en gruppe kammerater er så god en ide, at de danner 'Døde poeters klub', hvor de ryger og drikker mens de læser digte for hinanden. Forældre og lærere synes knapt så godt om Keating.
Filmen er nr. 2 ud af 4 baseret på Henning Mankells Krimi. En Mand med lange fletninger og en indianerfjer i håret går ind i en bank med noget, der ligner en bombe, om halsen....
På et nedlagt sindssygehospital knokler et hold asbestfjernere med at blive færdige til tiden. Det som ligner en forholdsvis nem opgave kompliceres af det spændte forhold mellem dem. Hank kommer sammen med Phils ekskæreste, og Gordon har problemer med sit nyfødte barn. Følelsen af ubehag vokser, men ikke kun på grund af det. Den næres også af, at bygningen gemmer på mange historier. Mike lytter som besat til gamle båndoptagelser af en patient med personlighedsspaltning, og da Hank pludselig forsvinder sporløst, bliver de andre lammet af rædsel. Den sidste historie fra sindssygehospitalet viser sig at blive den mest skræmmende af alle. Høj kvalitet, masser af mulighed for analyse.
Den mystiske og karismatiske russiskfødte Nikolai Luzhin er chauffør for en af Londons mest organiserede, kriminelle familier, der er en del af det frygtede Vory V Zakone broderskab. Nikolais trygge tilværelse bliver dog forstyrret, da han møder den smukke jordemor Anna Khitrova, der i sin søgen efter spor i en afdød patients dagbog, får livsfarlig viden om det kriminelle broderskab. Nikolai vil gerne hjælpe Anna, men det betyder samtidig, at han kommer til at forråde sit kriminelle bagland. Snart ved Nikolai ikke, hvem han kan stole på, og pludselig er hans eget liv for alvor i fare...
Året er 1558. I et svagt og religionssplittet England undertrykker katolikkerne protestanterne med tortur og terror. Kætterne lænkes samme på bålet. Røgen svider i øjnene. De bønfalder tilskuerne om at smide mere brænde på bålet, så døden kan lindre dem. Flammerne slikker opad, klæderne fænger og skrigene fylder torvet.
I denne barske verden bestiger Elizabeth tronen og overtager et land i blodigt kaos, med kampklare fjender ved grænserne og højforræderi i hæren.
Med imponerende mod og opbydelsen af hensynløs jernvilje samler Elazabeth nationen. 44 år efter tronbestigelsen dør hun en naturlig død og efterlader England som en af de stærkeste og rigeste supermagter i Europa.
Filmen er en beretning de tyske kvinders skæbne i de sidste dage af belejringen af Berlin. For at overleve må finde sig i overgreb af den værste slags fra russiske soldaters side.
Mads og Kira har været gift i en årrække og er nu i midten af trediverne. De har et godt liv sammen, et dejligt hus, stor bil og to skønne børn. Men igennem et par år har Kira udviklet en mani, som er resulteret i en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Nu efter et halvt år skal hun nu hjem og genoptage sit gamle liv.
Kira er fyldt af længsel efter familien, og hun nærer et dybtfølt og inderligt ønske om at leve op til de krav, der stilles til hende som mor, hustru og deltager i et borgerligt liv. Men straks efter hendes hjemkomst mærker både hun og Mads, at det ikke bliver helt nemt.
Kira vil så gerne vise, at hun hører til hjemme, men kan ikke; ustandselig bryder hun normer og regler og ender med at lave skandale.
Gnavpotten Arthur elsker sin altid optimistiske kone Marion højt, men deler absolut ikke hendes passion for sang. Da Marion rammes af alvorlig sygdom, tvinges Arthur til at droppe sin mavesurhed og overtage sin kones plads i koret. Med hjælp fra den unge dirigent Elizabeth siger Arthur modvilligt ja til en stor personlig udfordring, der bringer nye toner ind i hans liv.
På en smuk solskinsdag fejrer 2 unge forelskede at de har fundet hinanden på ny. Men idyllen ender brat, da de ser en luftballon i store vanskeligheder. Piloten har viklet benet ind i ankertorvet, mens den eneste passager, en dreng, er for bange til at springe af. Forskellige mennesker kommer til for at hjælpe de nødstedte, men da de skal til at sikre ballonen, kommer et vindstød og trækker redningsmændene med op i luften. Alle når at springe af i tide undtagen én af redningsmændene, som stiger til vejrs med ballonen, for kort efter at styrte i døden. Hændelsen tager hårdt på dem alle, men skæbnen har flere ting i vente for Joe (den unge forelskede mand), da en af de andre redningsmænd begynder at forfølge ham på sygelig vis.
Jerry Lundegaard (William H. Macy) er bilhandler og har store økonmiske problemer. For at komme ovenpå igen, finder han på at få nogle småforbrydere til at kidnappe sin kone, så hans svigerfar kan udbetale løsesummen lige ned i Jerrys lomme. Men sådan skal det ikke gå. Der går ikke to sekunder før hele planen går i vasken og Jerrys problemer er uoverskueligt store.
Tilsyneladende baseret på en virklig hsitorie fra det kolde Minnesota.
En herlig blanding af sort humor og iskolde mord.
Alex skal på tur til Paris med sin skoleklasse, da han får en forudanelse om, at flyet vil forulykke kort efter afgang. Han vil have alle fra borde, men bliver fjernet og stemplet som hysterisk. Kort tid efter kan han fra afgangshallen se flyet bryde ud i brand og eksplodere. FBI tror, at Alex har noget med ulykken at gøre og følger ham intenst. Alex og de passagerer der fulgte hans eksempel og stod af i tide føler sig heldige, men en efter en kommer de ud for ulykker med døden til følge.
Dette er historien om den unge Mia, der temmelig konstant er på kant med verden. Mia bliver smidt ud af skolen, og hendes venner lukker hende ude, men en sommerdag kommer hendes mor hjem med en mystisk fremmed, der ser ud til at kunne ændre alt - og fylde både moderen og datterens liv med kærlighed.
Beskrivelse: Find Them! Fool Them! Fuck Them! And Forget Them! Så kort kan de 3 single kammeraters holdning til kvinder beskrives. Et motto de ihærdigt efterlever, og som pussyt nok giver masser af pels på knagen. Overbeviste om deres uimodståelige tiltræningskraft har de gang i en intern topscorer konkurrence. Men så render de ind i underskønne Mia. Drømmekvinden der i virkeligheden er deres kvindelige modstykke. En man eater. Rovdyret, der målrettet udvælger sit bytte, sniger sig ind på det, vælter det om på ryggen og kaster sig over det....
Politiets retspsykiater Thomas Schaeffer opsiger sit job for at hellige sig livet med ekskonen, som han har fundet sammen med igen. Men selvfølgelig dukker en gammel sag op og hjemsøger hans sidste dage i politiet. Som ung psykiater nægtede Thomas at tvangsindlægge en patient med voldsomme krigstraumer. Nu lader det til, at den tidligere patient er begyndt at omsætte sine makabre mordfantasier til virkelighed.
Da ingenøren Ted Crawford opdager, at hans smukke kone, Jennifer, er ham utro, planlægger han det perfekte mord. Politiet ankommer kort efter til gerningsstedet, og til alles overraskelse indrømmer Crawford at stå bag mordet på Jennifer. Han bliver straks arresteret, men chokerer alle igen, da han står fast på at føre sin egen sag. Hans modstander i retssalen er den unge og magtsyge anklager Willy Beachum, der anser denne sag for at være helt ligetil. Men det går hurtigt op for Beachum, at Crawford er en yderst kompetent modstander, der ikke skyr nogen midler for at nå sit mål...
Johannes og Pernille flytter med deres børn fra storbyen til Johannes' lille hjemby i det jyske. Her bor også den tidligere torturfange Alain fra Balkan, der er ved at genfinde troen på livet. Johannes' små-alkoholiske problembror Lars begynder også at tro på fremtiden, da han erfarer, at han skal være far. En dag kommer Lars ved et uheld til at køre en ældre dame ned og forsøger at kaste skylden på en anden...
Det er begyndelsen på ferien. Anna og George ankommer til deres idylliske sommerhus med deres lille søn.
Et par unge mænd kommer på besøg for at låne et par æg.
Men de har åbenbart ikke tænkt sig at gå igen. En rædselvækkende leg begynder.
De tilbyder et væddemål om, at familien ikke lever til daggry..
Den fysiske vold ses aldrig i billedet. Her er ingen helte og ingen løsninger. Man tvinges til at tage stilling.
Fra vinduet i sin New York-lejlighed får den ensomme husmor Diane Arbus (Kidman) øjenkontakt
med en maskeret mand på gaden en mystisk, ny nabo (Downey Jr.). Diane føler sig tiltrukket af manden, og hendes nysgerrighed er vakt. Fast besluttet på at fotografere ham, vover hun sig over til hans lejlighed. Her påbegynder Diane en rejse, hvor hendes dybeste hemmeligheder slippes løs, og hendes fantastiske, kunstneriske talent vækkes til live en rejse, der gør hende til den kunstner, hun er skabt til at være.
Desirée bor alene i byen. Dagene går med arbejdet som bibliotekar, omgang med de intellektuelle venner og besøg hos sin senile mor. For det meste er hun dog alene, og mens hun drikker sin espresso i sit designerhjem, fantaserer hun om at møde kærligheden. En dag, da hun som så ofte før sidder ved en afdød kærestes grav på kirkegården og tænker over tilværelsen, får hun øjenkontakt med Benny. Benny lever alene på landet. Dagene går med at passe gården og et hurtigt besøg hos parret på nabogården. Når dagen er omme, er han dog alene, og mens han drikker sin pulverkaffe af et skåret krus i sit nedslidte og rodede barndomshjem, drømmer han om at finde kærligheden. En dag, da han besøger forældrenes grav, får han øjenkontakt med Desirée. Et øjeblik. Et smil. En uventet kærlighed blusser op. Udadtil kunne de to ikke være mere forskellige, alligevel forelsker de sig hovedkulds i hinanden. Men hverdagen sammen byder på store udfordringer og kompromiser...
Ghost Dog er en massiv afroamerikansk mand, der arbejder som hitman for mafiaen. Ingen kender hans identitet, hvilket begrænser risikoen for begge parter. Uheldigvis bliver datteren til én af mafiabosserne vidne til et af Ghost Dogs hits, hvorefter mafiaen ønsker at afbryde samarbejdet. Permanent. Ghost Dog, der lever og arbejder efter det gamle samuraiæreskodeks, angriber - som bedste forsvar. Men han har et problem, en samurai kan ikke vende isg mod sin herre...
De to bitch-veninder Enid og Rebecca er lige gået ud af High School. Principielt foragter de overlegentalt, der er normalt, og de får brækfornemmelse over klassens stræbere og heppekorsduller.
De to arrogante tøser bruger nu det meste af deres tid på at nedgøre mennesker, de synes ser underlige ud. Det er på den måde Enid opdager supernørden Seymour (Steve Buscemi).
Hun fascineres af den midaldrende hængerøvs særheder. Hn vil skaffe ham en kæreste, men da det endeligt lykkes, bliver hun noget så borgerligt som jaloux.
En kombination af sarkasme og dybfølt medmenneskelighed gør Ghost World til en sjælden komedie.
Først går han fallit som Wall Street børsspekulant, så får han kæmpesucces som kvindebrevkasse skribent!
Ryan er en af Wall Streets vidunderdrenge – lige indtil en af hans komplicerede transaktioner løber løbsk. Totalt bankerot søger han trøst hos sin veninde Cindy, succesrig og meget kynisk brevkasseredaktør.
Da det går op for hende, at gulddrengen nu er helt almindelig fattigrøv, kan man ikke se hendes velformede numse for bare skosåler – hun skrider! Så er det at telefonen ringer. Det er Cindys chef. Hun mangler dagens artikel til ”Spørg Cindy”.
Hvorfor ikke? tænker Ryan og kreerer et indlæg. I Cindys navn. Pludselig er den fallerede børsspekulant i høj kurs i afdelingen for hjemmegående husmødre og knuste hjerter. Alle spørger: Hvem er denne altvidende og følsomme Cindy?
Det må de for ind i helvede aldrig opdage!
Charlie er en legende indenfor narkopolitiet, men hans berømte nerver af stål er efterhånden slemt anløbne - regningen for alt for mange gange at have stået i den forkerte ende af en ladt pistol og set døden i øjnene...
I dybeste hemmelighed melder han sig ind i en selvhjælpsgruppe. Her kommer han i kontakt medden attraktive sygeplejerskeJudy, som han forelsker sig dybt og inderligt i. Hvis han bare kunne kvitte jobbet ville alt være rosenrødt, men han er på sporet af sit livs kup...
En sag om samarbejde mellem den italienske mafia og colombianerne om hvidvaskning af narkopenge. En sag, der involverer de helt store, dyre finansdrenge på Wall Street. En livsfarlig sag for en nyforelsket agent med en skrøbelig psyke...
Jamil flygter som lille sammen med sin far fra Libanon til Danmark efter at han har overværet drabet på sin mor. Det har traumatiseret ham og han giver det skylden for alle de dårlige ting i hans liv. Da han som voksen finder ud af, at hans mors morder er en fra hans egen kriminelle omgangskreds, beslutter han sig for at gøre det som hans far aldrig gjorde; at tage hævn og slå hans mors morder ihjel.
Men i det øjeblik Jamil handler, udløser det en kædereaktion af hævn og blodet kommer nu for alvor til at flyde i de københavnske gader.
Laurie Strode (Jamie Lee Curtis fra Halloween I og II) er nu forstander på en find kostskole, hvor også hende s 17-årige søn (Josh Hartnett) går. På 20-årsdagen for den uhyggelige hændelse i Halloween, begnder Laurie at får mareridt og se syner om hendes onde bror Michael Myers, som er efter hende. Ganske rigtigt så dukker Mr Myers op på skolen på halloween aften, og begynder at myrde løs.
Langt bedre end en del af forgængerne.
6 eventrslystne teenagere skal "overleve" en nat i et forladt hus. Ikke en tilfældig nat. Nej... Halloween natten. Og ikke bare et tilfældigt hus. Nej....seriemorderen Michael Myers fødehjem. Underholdningsfirmaet Dangertainment.com har spækket bygningen med elektronisk overvårgningsudstyr og transmitterer begivenheden live på internettet. men deltagernes frydefulde kriblen i maven forvandles hurtigt til ren og skær adrenalinpumpende skræk. Huset er lang fra forladt.
Han er tilbage. Han har fundet hjem!
Gæld.: 5.000$... Betaling.: Her & Nu! Ellers kommer der et par store mænd og knuser knogler. Conors´ absolut sidste håb er at gå tiggergang hos sin gamle ven. Uden held. For Jimmy skal bestemt ikke nyde noget af at låne Conor penge...
Til gengæld tilbyder han ham et job. I sine unge dage var Conor en talentfuld sportsmand, og Jimmy står og mangler en træner for det ungdomshold, han er sponsor for. Et tilbud, som Conor modvilligt indser, at han ikke har råd til at sige nej til...
Så nu hænger småsvindleren og storspilleren Conor på en samling forhærdede forbryderspirer fra Chicagos betonghetto. Et helt igennem håbløst job, indtil det går op for ham, at HAN kan gøre en forskel...
En "kempe" succes fra Norge. En rørende og livsbekræftende dokumentar om det nord-norske mandskor bra Berlevåg. Smukke landskaber og smukke toner fra garvede og hårdføre fiskere.
Det startede som en desperat flugt og endte med at blive den vildeste køretur i deres liv. Jack (Jared Leto) er en ung mand uden noget ståsted og afklaret forhold til livet, indtil han en dag bliver overrasket, mens han er i seng med en gangsters kvinde. Med tre gangstere i hælene sætter han og hans bedste ven Pilot (Jake Gyllenhaal) kursen mod Seattle. På deres vej støder de ind i den sexede Cassie (Selma Blair), som beslutter sig for at køre med. Sammen ryger de ud på deres livs vildeste køretur!
Med midthalvfemsernes rå grungemusik som baggrund forholder ”Highway” sig direkte til livet, døden og kærligheden og giver os en påmindelse om, at livets vej altid kan gå i flere forskellige retninger, men hvor den fører os hen i morgen afhænger af de ting, vi har lært i dag.
Af: Luigi Falorni, Byambasuren Davaa, Mongoliet, Tyskland, 2003
For nomaderne i den forblæste Gobiørkenen er Kameler nøglen til overlevelse. En nomadefamilie assisterer ved fødslerne i sin kamelhjord. En af kamelerne har en smertefuld og vanskelig fødsel, men med familiens hjælp føder den en sjælden hvid kalv. På trods af hyrdernes anstrengelser, afviser moderen den nyfødte og nægter kalven den mælk, den behøver for at overleve.
Kalven skriger hjerteskærende og man forsøger at give den mælk på flaske. Da dette mislykkes, sender familien - i overensstemmelse med et gammelt ritual - bud efter en musiker fra en fjern landsby. Musikeren skal spille for kamelmoderen, og derved få hende til at tage kalven til sig. Nomadernes myte fortæller, at når en kamelmor således accepterer sit afkom, vil den græde.
Fortællingen om den grædende kamel er renset for sentimentalitet og frem for alt en respektfuld, nøgtern og autentisk gengivelse af en kultur, der lever i et familiemønster med sin helt egen naturlige logik.
Se filmen for dens herlige billeder og uafviselige troværdighed. Også større børn, som kan læse underteksterne, vil få et stort udbytte af Fortællingen om den grædende kamel. Det er en film, som kan ses af hele familien.
Monsieur Oscar fragtes rundt i Paris i en hvid limousine. Hans job er at påtage sig forskellige roller og gennemspille en række tableauer - muligvis for skjulte kameraer - ved hjælp af de mange masker og parykker, han har liggende i bilen. I løbet af en enkelt dag optræder Oscar blandt andet som fattig tigger, døende olding, altædende hulemand, motion capture-akrobat, knivstikker og bankfuldmægtig.
Nogle gæster på et hotel i Thailand rodes uvilkårligt ind i samme narko-affære. Historien foregår som udgangspunkt på Hotel Heaven i Thailand. Her har den engelske Sean bosat sig, da han skal møde nogle thailandske narkotikasmuglere. Han har fået et job og nogle stoffer, som han skal smugle til England. Den herlige lille jordnære thailandske bellboy på hotellet, Wit, ved mere om gæsterne end som så. Hans snuhed og nysgerrighed fører til at andre kommer til at kende nyheden om Seans arbejde. En farlig lejemorder er på sagen og en kvindelig psykolog bliver indblandet i misæren. Mange andre mennesker kommer til at tage del i hele ulykken og snart er det svært at finde ud af, om der er nogle der slipper levende fra mareridtet.
Den unge Kathy Nicolo er tidligere narkoman, men hun er nu endelig kommet på afvænning og på vej ud af mørket. Hun bor alene i et lille hus i det nordlige Californien, og fremtiden tegner lys - lige indtil en bureaukratisk fejl medfører, at Kathy tvinges til udsættelse, og hendes elskede hus bliver solgt på tvangsauktion. Husets nye ejer, Massoud Amir Behrani, der er tidligere oberst i den iranske hær, er politisk flygtning og har brugt sine sidste sparepenge på huset, så han og hans familie kan opleve bare en smule fremgang. Men Kathy har ikke tænkt sig at lade sit elskede hjem glide ud af hænderne. Så langsomt udvikler denne konflikt sig til en sag, hvor både kulturelle og moralske værdigrundlag sættes på en hård prøve...
Forfatter-karrieren hænger i en tynd tråd. Premieredagen for hans seneste skuespil nærmer sig faretruende, men både skuespillere og instruktør plager ham uafbrudtmed håbløse, latterlige amatør-rettelser. Og han er rendt tør for gode ideer...
Hans ægteskab knirker. Konens biologiske ur tikker højlydt. Men Peter orker simpelthen ikke at tænke på børn. Ikke lige nu... For at sætte prikken over i´et, så ersvigermor netop flyttet ind...
Peter har rendt hovedet mod en mur. Og lige på den anden side af den mur, drøner naboens skabede tæppetisser rundt og bjæffer. KONSTANT...
Højlydt og irriterende...
Det kan godt være, at Peter ikke kan løse alle problemerne her & nu... MEN møgkøteren er så godt som DØD...
For det mekaniske og nedslidte hospitalsvæsen er han bare en gammel og besværlig patient, der alligevel ikke har meget at leve for men som tiden går, bliver den gamle mand publikums ven.
Man føler så stærkt for hans skæbne, at man får lyst til at rejse sig og ruske i de blaserte, nedladende læger. Cristi Puius film beskriver fornedrelsen i konkrete detaljer, og ikke ét af filmens 154 intense minutter føles overflødige
Fra det øjeblik Kevin blev født, har hans mor, Eva, følt sig utilpas i forældrerollen. Hun opgav ellers sin karriere for at give sin søn en god opvækst, men efterhånden som Kevin udvikler sig til en teenager med uhyggelige sociopatiske karaktertræk, begynder Eva at tvivle på, om hun nogensinde har elsket sin dreng?
Kriminalkommissær Joona Linna har et vidne, der mirakuløst har overlevet et brutalt mord på en familie i et lille hus uden for Stockholm. Vidnet svæver mellem liv og død og er for kvæstet til at kunne afhøres via konventionelle metoder. I sin kamp mod uret overtaler Linna den skeptiske hypnotisør Erik Maria Bark til at forsøge at få drengen i tale og få ham til at vidne under hypnose. Bark bliver overtalt og ender med at bryde sit løfte om aldrig at hypnotisere igen, og en farefuld rejse ind i det ubevidste, bundløse mørket begynder.
Anton arbejder som læge i en nødhjælpsorganisation og pendler mellem en flygtningelejr i Afrika og sit hjem i Danmark, hvor han har to små sønner. Han har svigtet sin elskede kone Marianne, og de prøver nu at vænne sig til et liv uden hinanden. Sideløbende begynder Antons 10-årige søn Elias at blive venner med den nye dreng i klassen, Christian. Dette usædvanlige venskab udvikler sig snart til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge landsbyidyllen for altid.
En seværdig film med stort set kun tre skuepillere. To livs-erfarne og -trætte sælgere og en ung repræsentant fra researchafdelingen er samlet på et hotelværelse. De skall holde en salgsdemonstration og venter på en særlig køber, som de har planer om at slå en stor handel af med. Mødet overståes og de begynder at evaluere hvad der gik galt. Navnlig har den unges stærke religiøse overbevisning givet de to ældre problemer. En film med en masse dialog, båret af Kevin Spacey og Danny DeVito.
Arvid (Dejan Cukic) er en ganske kedelig bankmand. Men da han slår en bankrøver ud med en tennisketcher bliver han dagens helt. Hans kæreste Hanne (Trine Dyrholm) synes dog stadig han er for kedelig og går fra ham. Arvid opsøges nu bankrøverens kæresete Astrid (Line Krusee), som fortæller hvor meget de havde brug for pengene fra banken. Naget af dårlig samvittighed opsøger Arvid nu sin røver-bror Harald (Kim Bodnia). Nu begynder en række vanvittige optrin og røverier, som gør filmen til en af de mere underholdende og voldelige danske action-komedier.
Præsten Helen bliver kontaktet af psykologen Lisbeth, der leder et eksperiment på en lukket psykiatrisk institution. Forsøget har udviklet sig uhyggeligt, da en ung patient forsøger at tage livet af sig med den begrundelse, at det er Guds plan. I en kamp mod tiden prøver præsten at forstå drengen og redde hans sårede sjæl.
Jake og Brian har været venner siden de var små. Nu er de i trediverne, tilfredse med deres liv og bor i et pænt nabolag i New York. Jake læser til jødiske rabbiner og Brian til katolsk præst.Der begge begavede og fornyende som stand-up prædikanter. Men en dag ringer en deres barndomsvenner. Med Jenna Elfman fra "Et umage par" Anna Reilly var det tredje blad på deres trekløver da devar børn, og nu er hun tilbage i byen. Hun ser forrygende ud, tjener kassen og snart er de tre uadskillelige igen. Men nogen er mere uadskillelige end andre.
Frannie (Meg Ryan) og hendes yngre søster Pauline (Jennifer Jason Leigh) bor i New York og er to modne kvinder, der elsker mænd og erotik. Efter et brutalt mord på en ung kvinde i nabolaget bliver Frannie afhørt af kriminalbetjenten James Malfoy (Mark Ruffalo). De indleder et lidenskabeligt forhold, men Frannie er usikker på Malfoys motiver, og da det viser sig, en seriemorder er på spil i kvarteret, erfarer Frannie, hun er ved at bevæge sig ud i noget, hvor hun ikke rigtigt kan bunde...
Den sorte politiagent Jeff (Omar Epps) bevæger sig dybt ind et betændt narkomiljø, for at afsløre narkobagmanden "God" (LL Cool J) I takt med at Jeff stiger i graderne, kommer han til at se God som andet end en voldelig narkobaron - der er et kærligt familiemenneske bag facaden. Jeffes chef Preston begynder at frygte for om Jeff kan træffe de rigtigt livsvigtige beslutninger, når det store opgør kommer.
En seværdig streetfilm med masser af rapmusik.
Den svenske kriminalkommissær Wallander er tilbage og får rigeligt at se til, da både en kvindemorder hærger Ystad, og hans datter Linda flytter til byen som nyuddannet politibetjent ... Ved en lille sø udenfor Ystad har man fundet liget af en brutalt myrdet kvinde, og Kurt Wallander er på bar bund. Men da Lindas veninde også forsvinder sporløst, tvinges far, datter og den nyansatte politibetjent, Stefan Lindman, imidlertid til at arbejde sammen i jagten på en farlig og religiøst fanatisk morder.
Forfatteren Battavia kører med høj latter sin bil direkte ind i en mur, præcis som en af hans romanfigurer har gjort. Nord og Evangile er søskende og hengivne læsere af Battavias bøger. Hans død får dem til at spekulere på, om de eksisterer, eller blot er figurer i en eller andens roman. Men i så fald hvis? De drager ud for at finde 'forfatteren' og terroriserer alt på deres vej. Svaret finder de i en bibel - det er selvfølgelig Gud, der er den store 'forfatter', og de bliver besatte af tanken om at møde ham. Men da det endelig lykkes, er det en stor skuffelse og de beslutter at tage skæbnen i deres egne hænder...
I fremtiden er Jorden ikke længere beboelig. Under en skoleudflugt støder en klasse og et par marinesoldater på resterne af Camp Crystal Lake, hvor de finder to nedfrosne kroppe. Den ene er en smuk ung kvinde, og den anden er en mand, der bærer en ishockeymaske og holder en machete i sin højre hånd.
Gruppen beslutter at tage kroppene med tilbage og tø dem op og undersøge dem. Men hvad var deres første fejltagelse? At de tog kroppene med tilbage, eller at de tøede dem op, så den hæmningsløse Jason Voorhees igen kan gå amok og myrde alle på sin vej?
Og hvad nu hvis Jason fik en tur i en opgraderingsmaskine og blev mere avanceret i form af et nyt panser, en anden version af sin maske og nye våben, så han blev endnu mere farlig end nogensinde før?
Ikke dårlig.
New Jersey. Jay og Silent Bob er to tjaldhoveder, der er inspiration til to populære tegneseriefigurer – Bluntman og Chronic. Da de erfarer, at figurerne vil blive brugt som hovedpersoner i en film, uden at de selv får nogen penge, beslutter de at tage til Hollywood for at sabotere optagelserne.
Søskendeparret Darry og Trish har fået ferie fra skole og på vej hjem vælger de en øde smuk tur gennem Florida. Efter næsten at være kørt i smadder af en mystisk truck oplever de senere chaufføren efterlade en menneskelignende skabning ved en gammel kirke. Det skal selvfølgelig efterforskes nærmere af søskendeparret, og det bliver samtidig begyndelsen til række bizarre hændelser.
I 2019 har finanskrisen stadig ikke sluppet sit greb om Danmark. Især hovedstaden er plaget af forfald, og rockerbander har overtaget politiets arbejde. For at slippe af med en gæld, som truer med at koste dem livet, forsøger brødrene Jimmy og Bjarne Jensen sig som dusørjægere. Deres mål er ingen ringere end Milo, Europas mest eftersøgte storforbryder.
Da Johns forsikringsselskab nægter at betale for hans søns hjertetransplantation, tager han skadestuen som 'gidsel' indtil lægerne indvilliger i at udføre operationen.
Om morgenen er guldfisken død. Så kludrer hun på det pinligste i det over for bankens kunder. På hendes elskers (Hendes chef) kontor render hun ind i hans højgravide kone, som skiderikken ikke vil forlade alligevel. Nu står hun på taget af bygningen og stirrer beslutsomt ned i afgrunden...
Charlie har heller ikke nogen heldig dag. Deres omhyggelige planlagte røveri i selv samme bank, ender i total kaos. De flygter fra banken i hver deres retning - cahrlie op ad trapperne, ud på taget. Leder febrilsk efter en udvej. Så får han øje på hende... reddet, et gidsel... Hov, hun springer...
Han kaster sig frem, trækker hende i sikkerhed - og truer med at dræbe hende, hvis hun ikke makker ret.
London. Den unge journalist Alice lever i et rutineforhold, da hun falder pladask for den mystiske Adam. Parret bliver hurtigt gift, men snart begynder hun opdage en række ubehagelige ting om sine nye mand. Udover et hidsigt temperament har Adam to afdøde eks-kærester, en gådefuld søster og et aflåst skab. Og hvad betyder en række anonyme beskeder? Alice begynder at blive bange…
Matty er søn af mafiabossen Benny Chains (Dennis Hopper). Matty er vild efter at blive en del af mafiaens hårde kerne, men hans far og hans onkel (John Malkovich) tvivler på hans evner. Det lykkes dog alligevel Matty at overtale dem til at udføre et "job" og bevise sit værd. Sammen med sine tre venner skal de hente en taske med penge i en lille by i Montana. Selvfølgelig går det hele galt og pengene forsvinder. Den lokale korrupte sherif mener han har fortjent dem for sine mange års tro tjenets. men slænget får større problemer da Mattys skånselsløse onkell dukker op for at rydde op i sagerne. En enkel, lille gangster-spændingsfilm.
Kærlighed på film handler om Jonas (Anders W. Berthelsen) - en ægtemand til kone (Charlotte Fich) og to børn - hvis skæbne tager en dramatisk og uventet drejning, da han måske er årsagen til, at en ung kvinde, Julia (Rebecka Hemse), kører galt. Da Julia vågner med hukommelsestab på hospitalet dagen efter ulykken, opsøges hun af Jonas, men ved en grotesk forveksling tror både hun og hendes familie, at Jonas er hendes nye eksotiske kæreste, Sebastian (Nikolaj Lie Kaas), som de alle har ventet på skulle ankomme fra udlandet. Jonas påtager sig identiteten og spiller nu rollen, som den mand, Julia tror, er kærligheden i hendes liv. En helt ny identitet, et helt nyt liv, en helt åben og grænseløs tilværelse åbner sig for Jonas. Men virkeligheden lever ikke på fantasier og eksotiske drømme - og en dag banker nogen på døren...
Vi er blandt bønder i det bjergrige Calabria i Syditalien. En ældgammel hyrde tilbringer sine sidste dage med at jage snegle bort og lede sin hjord på græs. Et gedekid falder i en grøft og må kæmpe for at komme op. Den finder hvile under et gigantisk fyrretræ, som fældes for at pryde landsbyens torv til byfesten. Til sidst købes stammen af kularbejdere, der bruger træet som byggemateriale og brændsel.
Leon (Jean Reno) er den italienske mafias mest effektive dræbermaskine. Han er kold, hurtig og helt uden skrupler. Kun nogle ganske få personer kender til hans eksistens, og ind imellem hans opgaver lever han et tilbagetrukket liv i sin lejlighed. Stansfield (Gary Oldman) er en korrupt narkostrømer. Han er indblandet i en narkoaffære, og myrder koldblodigt en pusher og hans familie - den eneste som overlever, er pusherens 12-årige datter Mathilda (Natalie Portman). Hun undslipper, ved at banke på Leons dør. Leon tøver længe før han åbner døren, vel vidende, at hans lille gæst vil forandre hans liv.
Vi følger livet i en lille familie i en forstad til Rom. Historien bliver fortalt gennem 11-årige Tommys øjne, og i hans uskyldige blik følger vi dramaet om den humørsvingende far, der vil gøre sit bedste, men kommer til at overlade lidt for meget ansvar til børnene. Temperamentet er i vejen, og hans ambitioner på sønnens vegne er for store. Samtidig kæmper han for livet som alenefar, for moren er stukket af en med en anden for Gud ved hvilken gang. Tommys søster er midt i den besværlige pubertet, og tilbage står Tommy måbende og kan kun se til, mens hans verden forandres af voksne, som han ikke forstår, og som opfører sig alt andet end voksent. Da moderen en dag vender tilbage og beder om tilgivelse, er det således op til børnene, om hun skal tages til nåde igen. Med varme og humor og med en bittersød blanding af store, dramatiske konflikter og små, rørende øjeblikke fortæller filmen om en turbulent opvækst med ujævne doser af kærlighed og kaos. Libero er et yderst velfungerende lille drama med klar inspiration fra 40'ernes neorealisme. Det er en både hjertelig og smertefuld fortælling, og gennem Tommy møder vi voksenverdens benhårde realiteter og forkerte beslutninger. Med blændende skuespil og stemningsfulde billeder af Rom suges man in af filmen.
Lotte vender hjem fra endnu en mission som soldat, mærket af den krig hun har deltaget i. Hendes far, der er vognmand, tilbyder hende et job som chauffør for hans nigerianske kæreste, escortpigen Lily. Hverken Lotte eller Lily har den store interesse for den anden, de skal bare overleve. Men omstændighederne tvinger dem til at se hinanden som medmennesker og da Lotte langsomt bliver vidne til Lilys liv, tager hun en beslutning, der ændrer fremtiden for dem begge.
Via en langbølgeradio får brandmanden Frank mulighed for at kommunikere med sin søn 30 år frem i tiden. Sønnen John benytter lejligheden til at advare faderen mod den brand, der dræbte ham. Sammen ændrer de fortiden, men er ikke klar over, at de herved sætter andre begivenheder i gang - f.eks. mordet på Johns mor og Franks kone. Sammen må de to mænd nu - med 30 års afstand - forsøge at finde seriemorderen og dermed endnu engang ændre historiens gang.
En stakkels jazzmusiker plages af tanken om, at hans kone er ham utro. Bedre bliver det ikke, da han senere bliver anklaget for at have myrdet hende! En ung bilmekaniker bliver af en fristende smuk kvinde draget ind i et net af løgne og bedrag.
Deres skæbner bliver knyttet sammen ved det, at de personer der gør deres liv så besværligt, måske er én og samme person. Og gennem en række mystiske og utrolige hændelser - som faktisk sætter spørgsmål ved deres egen identitet - knyttes de endnu tættere sammen. De kastes ud i en mental rejse fyldt med visuelle og lydmæssige oplevelser. Hvem er hvem, og hvem har gjort hvad?
Maya Larkin (Ryder) kommer på sporet af en satanisk sammensværgelse, som vil indhylde verden i evigt mørke. For at stoppe katastrofen må hun overbevise en krimiforfatter fra New York om, at han er udvalgt til at blive Satans søn på jorden
På én eneste tilfældig dag møder man i San Fernando Valley en døende far, en ung hustru, en mandlig arbejder, en berømt (for)tabt søn, en forelsket politimand, en genial dreng, en TV quiz vært m.fl. - alle med hver deres liv, der spindes sammen til én storslået historie.
Filmen følger Nelson Mandelas liv fra barndommen i en landsby, til livet i fængsel og frem til hans indsættelse som den første demokratisk valgte præsident i Sydafrika.
Manden På Taget er den første i rækken film om Martin Beck. En patient myrdes brutalt på et hospital i Stockholm. Kriminalbetjentene Beck og Rönn får til opgave at opklare sagen, som viser sig, at offeret er en politikommissær med et dårligt rygte og mange fjender, Men hvem af disse ville gå så langt som til mord? Under den opslidende opklaring opdager Beck at der ligger en stor tragedie bag mordet og sporene fører i en retning, som gør, at han og hans kolleger nu er i skudlinien. Samtidigt et eller andet sted i Stockholm klatrer en velbevæbnet mand op på et tag...
Diane Keaton har rollen som Bessie, som passer sin syge far i Florida. Hun finder ud af at hun har leukæmi og hun får derfor brug for noget rygmarv fra sin søster Lee (Streep) eller hendes sønner. Men de to søstre har ikke været på god fod længe, fordi Lee har skyldfølelese over at have ladt sin far og søster i stikken. Og det gør det ikke lettere at Lee har et problemstisk forhold til sin pyroman-søn Hank (leonardo DiCaprio)
Det lyder ganske trist, men det er en stærk film om familiebånd med sort humor og fabelagtigt skuespil. Se bl.a De Niro i en mindre rolle som læge. En ting er sikkert - tårer vil flyde..
En skøn og krybende uhygglig blanding af gyser og science fiction.
En mystisk epedemi er ved dræbe alle børnene i New York. Forskerne mener at sygdommen stammer fra en kakerlak art. For at bekæmpe det sejlivede insekt, udvikles en genetisk modificeret kakerlak, som kan udrydde smittebærerne. Men heldigvis for os, går noget grueligt galt...
Opstandelsen er stor da helbredende bloddråber pibler frem fra en statue i et kloster...
Et sandt mirakel, ifølge de lokale forårsaget af fromme Helen O´Regan, der opgav alt jordisk gods og guld for nonnelivet.
En undrende offentlighed forlanger klar besked, og en rystet katolsk kirke tilkalder fader Frank Shore, med tilnavnet "The Miracle Killer", for at undersøge sagen. Men denne gang kan selv ikke han finde en naturlig forklaring. Dette ér et mirakel og Helen O´Regan ér en helgen...
Men... særdeles upassende for en katolsk præst forelsker Frank sig dybt og inderligt i Helens dejlige datter Roxanne. For første gang i sit liv står Frank med beviser på guddommelig tilstedeværelse. Nu hvor han skal overbevise kirkens øverste råd om miraklet, er han tvunget til at fornægte sine egne, dybe følelser og kødelige lyster...
På en skole i Montreal opdager to elever, at deres klasselærerinde har hængt sig selv. Bachir Lazhar, en nytilflytter fra Algeriet, ønsker at hjælpe og tilbyder sig som vikar. Til at begynde med er der kold luft mellem de rystede elever og deres fremmedartede lærer, som er uvant med de lokale skikke. Men med tiden vinder Lazhar børnenes tiltro og får samtidig bearbejdet sin egen, skjulte sorg.
Earl Brooks har det hele. En kærlig hustru og en hengiven datter. Han er velanset i lokalsamfundet, og hans virksomhed blomstrer. Men Brooks lever et dobbeltliv. I det skjulte er han også seriemorder med adskillige mord på samvittigheden. Det er lykkedes Brooks at holde trangen til at dræbe nede i flere år lige indtil hans onde alter ego overtaler ham til at begå endnu en blodig forbrydelse. Men denne gang går det galt. Fotografen Smith opdager Brooks, mens han er i gang med forbrydelsen. Nettet strammes om Brooks, da Smith begynder at afpresse ham - og samtidig er detektiven Tracy Atwood lige i hælene på ham...
Ellis og vennen Neckbone finder Mud, der gemmer sig på en øde ø i Mississippifloden. Mud fortæller de mest utrolige historier, om at han har slået en mand ihjel i Texas og nu er eftersøgt af dusørjægere. Skeptiske, men også nysgerrige, indvilger drengene i at hjælpe Mud selvom prisen er høj.
En hed nat i Memphis. Et tog ankommer til byen, til tonerne af Elvis Presleys Mystery Train. To japanske turister er på pilgrimsrejse til rockens Mekka. De indlogere sig på Arcade Hotel, et hotel som har set bedre dage og nætter. Radioen spiller Blue Moon med Elvis. Næste morgen vækkes de af skud. Luisa er i lufthaven, med sin mands lig, i et forsøg på at nå det første fly tilbage til Rom. Men hun må tilbringe endnu en nat i Memphis. Hun møder DeeDee og de bliver enige om at dele et værelse på Arcade Hotel. Engelske Johnny sidder i en bar og trækker en revolver frem i fuldskab. Hans venner samler ham op, og de finder et skjulested på Arcade Hotel. Radioen spiller Blue Moon med Elvis. Næste morgen sætter Johnny revolveren for panden.
Filmen er nr. 4 ud af 4 baseret på Henning Mankells Krimi. En teenagerpige har begået selvmord og det viser sig, at flere teenagerpiger på en skole i Skåne er på selvmordets rand. Sagen havner på Linda Wallanders bord...
Tvillingerne Jeanne og Simon undslap borgerkrigen i deres mellemøstlige fødeland, da deres mor, Nawal, bragte dem til Canada. Nu er mor død, og hendes testamente rummer store overraskelser. Deres far, som døde heltemodigt i krigen, lever stadig. Desuden har tvillingerne en hemmeligholdt bror. Med hjælp fra notarius prøver Jeanne at samle brikkerne og finde ind til sandheden om Nawals fortid.
New York 1921. De polske søstre Ewa og Magda sejler til Amerika i jagten på den amerikanske drøm. Ved ankomsten adskilles de, da Magda er syg og sættes i karantæne. Ewa står nu alene og hjælpeløs i den store by. Hun møder Bruno, en charmerende, men ondskabsfuld mand, der presser hende ud i prostitution. Ewas møde med tryllekunstneren Orlando bliver hendes eneste håb om at undslippe det mareridt, hun befinder sig i.
Det aggressive og påvirkede Nikita (Anne Parillaud) skyder en politimand under et røveri. Men i stedet for en dødsdom bliver hun tilbudt at tjene den franske stat. Fra at være en afstumpet forbryder forvandles hun til en sofistikeret, kvindelig lejemorder. Efter tre års rasende hård kamptræning sluses hun ud til et almindeligt liv under en ny identitet, kun afbrudt af opringninger fra regeringen, når dens fjender skal ryddes af vejen. Men da Nikita forelsker sig i en mand, der intet ved om hendes fortid, bliver det livsfarligt for hende at forene sin kyniske profession med kærligheden.
Walter Sparrow lever et sorgløst og lykkeligt liv sammen med sin kone, Agatha lige indtil han får foræret en mystisk bog med titlen The Number 23. Allerede efter at have læst de første sider fornemmer Walter, at den i forbløffende grad minder om hans eget liv. Bogens hovedperson er en privatdetektiv ved navn Fingerling, hvis liv til forveksling ligner Walters, og selve historien er en uhyggelig mordsag. Jo mere Walter læser i bogen, jo mere kommer bogens verden til live og desto mere bliver Walter opslugt af bogens mest skræmmende aspekt: Fingerlings besættelse af de skjulte kræfter i tallet 23. Langsomt begynder denne besættelse at smitte af på Walters eget liv. Han begynder at se tallet 23 overalt og bliver efterhånden overbevist om, at han selv er dømt til at begå den samme forbrydelse som Fingerling nemlig mord.
Fritz, Nellie og Shauty, tre lidt skæve eksistenser fra det skotske højland, drømmer om at lægge deres triste og kedsommelige tilværelse bag sig én gang for alle. En dag mens Fritz og Nellie er i gang med at transporterer et lig hen til den lokale begravelsesforretning, opdager de en guldklump i hånden på den afdøde. De øjner hurtigt en chance for at ændre deres tilværelse. Men da både varevogn og guld bliver inddraget af en rivaliserende chauffør som kompensation for de skader de har påført hans bil, må gutterne lægge en plan for at få deres enkeltbillet ud af kedsomheden tilbage. Planen viser sig imidlertid at være farlig og risikabel og de får kun én chance for at redde sig selv.
Amerikanske Julien sælger narko gennem sin bokseklub i Bangkoks underverden. Da hans bror, Billy, slår en prostitueret ihjel, tillader politimanden Chang, at pigens far dræber Billy for at få hævn. Juliens frygtindgydende mor ankommer for at hente sin førstefødtes lig, og hun beder Julien om at hævne broren. Men han er oppe imod Chang, som konsekvent udøver karmisk retfærdighed med sit samuraisværd.
Kriminalreporteren Rowena Price (Halle Berry) er yderst dygtig til sit job, da hun har en særlig evne for at kunne afsløre andre menneskers dybeste hemmeligheder. Rowena får dog på tragisk vis brug for sine kundskaber, da hendes barndomsveninde, Grace Clayton, bliver myrdet. Stærkt opsat på at afdække sandheden vælger Rowena at gå under jorden og afsløre gerningsmanden. Hun opdager hurtigt, at Grace havde en affære med en gift mand den magtfulde og charmerende reklamedirektør Harrison Hill (Bruce Willis). Og med hjælp fra sin teknisk snu kollega og gode ven, Miles Haley (Giovanni Ribisi), får Rowena adgang til Graces e-mails, hvor hun kan læse, at Grace truede Harrison Hill med at afsløre deres forhold til hans kone. Rowena vælger derfor at gå undercover og bliver ansat i Hills firma for at komme tæt på ham og hans hemmeligheder. Men jo mere Rowena lærer Hill og hans hemmeligheder at kende, des sværere bliver det at gennemskue årsagen til mordet. Og jo flere af Hills hemmeligheder Rowena afslører, des flere mystiske forhold dukker op til overfladen. Rowena aner snart ikke, hvem hun kan stole på. Jo tættere hun kommer sandheden, des mere forstår hun, hvor langt nogle af hendes nærmeste vil gå for at holde den skjult. Hvilken hemmelighed tog Grace sig med i graven og hvorfor skulle hun myrdes for at beskytte den?
Aloysious Parker også kaldet Allie vandre rundt på Manhattan. Han er en mager mand i tyverne, som klæder sig som en jazzmusiker fra halvtredserne. Faren er fraværende, moren på institution. På sit lille værelse, hvor der kun er koldt vand i hanerne, danser han til gamle 45-plader mens kæresten ryger dagen lang. Han tager tøj på og forlader den sparsommelig møbleret lejlighed for at gå op og ned af gaderne i New York. Allie er en stor fan af Charlie Parker. Efter at have besøgt sin mor på institutionen, fortsætter han færden i New Yorks gader.
Da de to søstre Lisa og Jennifer besøger deres hjemby, en lille isoleret flække i bjergene, finder de den totalt forladt. De eneste indbyggere de støder på er døde. Sheriifen (Ben Affleck, før han blev rigtig stor) og en videnskabsmand (Peter O'Toole) støder til og sammen går det langsomt op for dem at de er oppe mod et ufatteligt stort monster, så gammelt som tiden selv.
En seværdig gyser. Gode gys og special effects og en høj "mombo jumbo" kvotient.
Pigen fra Paris er en historie om en ung kvinde, Sandrine (Mathilde Seigner), som opgiver sit IT-job og forlader Paris for at realisere sin barndomsdrøm om at blive landmand. Det er kærlighed ved første blik, da hun falder over en gård på Vercors højsletten. Hun får sig selv installeret, med en bevidsthed på at hun nok skal klare alting selv. Men hun tager fejl...
Rumskibet Hunter-Grantzner er nødlandet på en fjern planet. Svage nødsignaler bliver stadig sendt, og det tyder på, at der endnu er 10 overlevende. Blandt dem er Riddick - en bevæbnet og farlig fange.
Planeten de er landet på består af ørken og ligger brandvarm og tør under hele tre sole. De overlevende finder en ubeboet lejr, der virker forladt i al hast. Men da solen går ned og det er blevet bælgravende mørkt dukker planetens øvrige beboere frem. Nu møder den hårdt prøvede gruppe en langt større fare end Riddick...
Lægeparret William og Dakota Block, der arbejder på samme hospital, får deres livs chok på en nattevagt. Pludselig bliver skadestuen overrendt af patienter, der har mystiske, væskende sår på kroppen og et underligt fjernt blik i øjnene. Blandt de sårede er også pigen Cherry - en go-go danser der på bestialsk vis har fået revet sit ene ben under et overfald. Cherrys ven, Wray, er taget med Cherry på hospitalet for at beskytte hende, men panikken breder sig, da det viser sig, at patienterne i virkeligheden er blodtørstige, menneskeædende zombier. Cherry og Wray må samle et hold af tapre krigere, der kan redde verden, inden det er for sent...
Mikael Niemis succesroman "Populærmusik fra Vittula" udkom i 2000 og blev en kæmpe succes blandt anmeldere og læsere. Historien er en tankevækkende og dramatisk beretning om barndomsvennerne Matti og Niila og deres opvækst i et hårdt og konservativt miljø i 60'ernes Tornedal. Men Matti og Niila har en drøm de vil være rockstjerner
I en familie med flere generationer af betjente fra the New York City Police Department opdager faderen, sønnerne og svogeren pludselig, at de står på forskellige sider i en beskidt sag om korruption indenfor politiets egne rækker. Fire betjente er døde i et skudopgør i New York mod en flok narkohandlere, og det ligner et baghold. Hele politistyrken er i oprør, og der er hævn i luften. Ray Tierney (Edward Norton) sættes af sin far, politichefen Frank Tierney Sr., til at lede efterforskningen. Modvilligt påtager Ray sig opgaven, men der er noget, som ikke stemmer. Han indser, at nogen må have advaret narkohandlerne, og det må komme fra egne rækker. Endnu værre er det, at bevisbyrden peger i retning af nogen i Rays egen familie. Spørgsmålene hober sig op, og den beskidte sag tvinger både faderen, sønnerne og svogeren til at vælge mellem loyalitet overfor politiet, loven og den ed de som politibetjente har aflagt eller loyaliteten overfor familien og "deres egne".
I 1944 begravede Jack Bradley sin mor. Samme år fyldte han 8. I 1952 fyldte Jack 16, kongen døde, og til Jacks fødselsdag dukkede en fremmed person op en smuk hemlighedsfuld kvinde, som i en uhyggelig grad ligner Jacks døde mor. Den fremmede kvinde vender op og ned på Jack og familiens tilværelse, og hendes tilstedeværelse rejser spørgsmålelt: Er der liv efter døden?
Reptilicus, Danmarks første science-fiction film i farver. Videnskaben finder "noget" som de kun har en svag mistanke om hvad er, og dét begynder at vokse, helt uden for kontrol...
Hele den danske våbenmagt må hjælpe til med at få dette væmmelige uhyre bekæmpet, og dermed redde befolkningen og kongeriget Danmark fra at blive udslettet...
Brooklyn, New York. Harry og hans nye kæreste marion har fundet hinanden og har fantastiske drømme om deres lyse fremtid. Efter årevis af isolering og smerte ser de alle muligheder for at virkeliggøre deres drømme - drømme der koster penge...
Da Harry og hans bedste ven Tyrone med succes starter som narkohandlere, føler de sig alle tre uovervindelige og deres jagt på nye udfordringer tiltager.
Harrys mor Sara drømmer om andre ting - at blive set. Hun bedøver sit triste liv med at se fjernsyn og spise. En dag får Sara mulighed for at være med i TV og narres ind i en livsfarlig pillediæt for at blive tynd til den store dag. Under tiden begynder tingene at gå skævt for Harry, Sara og Tyrone. De ved endnu ikke, at de drages ind i et selvbedrageri, som ubarmhjertigt vil forvandle deres liv til et mareridt...
Da den kinesiske konsuls 11 årige datter kidnappes i Los Angeles, bliver detektiv Lee (Jackie Chan) hentet fra Hong Kong for at opklare sagen. FBI er dog ikke helt glad for indblandingen, så de sætter politimanden Carter (Chris Tucker) til at holde Lee lidt på af-stand. Da Lee opdager, at han bliver "Babysittet" - bliver han rasende...
Carter regner med, at han selv kan opklare sagen - og prøver at spise Lee af med et par China Town seværdigheder. Men han har undervuderet manden fra Hong Kong - og begge indser snart, at sammen kan de nå længst. Så ALT sættes ind for at redde konsulens datter...
To mænd, Adam (Whannell) og Dr. Lawrence Gordon (Elwes), vågner op i et fælt, underjordisk industribadeværelse lænket til nedfaldsstammer i hver deres ende af rummet. De kan ikke huske hvad der er sket, de kender ikke hinanden og de er forslåede og skræmte. Midt i rummet ligger en død mand med et gevaldigt skudsår i hovedet. Manden har en diktafon i hånden, og da de afspiller båndet fortæller en stemme, at Lawrence må dræbe Adam inden for otte timer - ellers vil de begge blive slået ihjel. Som brikker i et sygt spil står Adam og Lawrence med en fod i graven og udsigten til at blive seriemorderen "Jigsaws", næste ofre - et spil, hvor det på behændigt vis lykkes Jigshaw, uden fysisk indblanding, at få sine ofre til at eksekvere deres egen henrettelse. Kraftigt invalideret fra normal bevægelsesfrihed og med tiltagende mistillid til hinanden, begynder Adam og Lawrence at finde udlagte spor, som måske kan lede dem til deres befrielse inden tiden løber ud. Imens er politikommissær David Trapp (Glover) i færd med at optrævle Jigsaws makabre lege. Men også Trapp bliver en uundværlig komponent i et nøje tilrettelagt, eksistentielt maskespil der for Jigsaw handler om at få sine ofre til at indse, at de lever et uværdigt og ligegyldigt liv, og at de må tage affære for at redde sig selv...
8 unge mennesker vågner op til deres værste mareridt: Spærret inde i et hus af massemorderen Jigsaw - og kun de allerværste lidelser kan redde deres liv.
Selvom om sadistiske og bindegale Jigsaw ligger for døden, vil han alligevel gennemføre et sidste bloddryppende spil med rigtige mennesker, der bliver presset helt ud på det meget usunde overdrev både fysisk og psykisk. Og til det formål har han sin unge lærling Amanda til at hjælpe sig, og så mangler der bare nogle ufrivillige deltagere.
Bedst som man troede at FBI havde fået gjort kål på Jigsaw og hans dødbringende fælder, viser det sig at den sadistiske psykopat har endnu et par overraskelser oppe i ærmet. FBI-agenterne Strahm og Perez får til opgave at gennemgå sporene efter den afdøde morder, og de skulle nok have meldt sig syge den dag, for Jigsaw er slet ikke færdig med at lege.
Hoffman er tilsyneladende den eneste i live, der kender den bindegale massemorder Jigzaws hemmelighed. Og dette bringer Hoffman i en farlig situation, så nu må regnskabet gøres op.
Med politibetjenten Hoffman og enkefruen Jill som stedfortrædere fanger den afdøde seriemorder Jigsaw fortsat moralske syndere i sine diabolske dødsfælder. Denne gang tager han hævn over sygesikringsdirektøren William, der lever af at nægte sine patienter forsikring og please investorerne. Nu får han lov at mærke blodet på sine egne hænder, når han stilles over for valget: Hvem lever, og hvem dør?
Casey er alene hjemme... Hun er ved at gøre klar til popcorn og en god gyser på video.
Telefonen ringer - en fremmed mandestemme, han har fået forkert nummer...
Kort tid efter ringer manden igen, nu vil han undskylde at han ringede "forkert" før...
Telefonen ringer for tredje gang, nu vil han bare snakke...
De snakker om favoritgysere, popcorn og kærester..
-alt sammen meget hyggeligt, indtil han siger:'
"Du fortalte mig aldrig dit navn..."
"Hvorfor vil du vide hvad jeg hedder...???" spørger Casey
"Fordi jeg vil vide hvem, det er jeg kigger på...!!!"
Gyserinstruktøren Wes Craven (Scream, Nightmare on Elm Street, Tågen, The Hills Have Eyes) gentog med Scream 2, succesen fra Scream.
Endnu en underholdende gyserfilm i Scream serien. Sidney er kommet på college og forsøger at ligge due uhyggelige begivenheder i Woodsboro, bag sig. Men da en film om hændelser, Stab, får premiere,begynder myrderierne igen.
Humor, et interessant persongalleri, masser af gode gys, høj produktionsværdi, utallige plot-tvists og referencer til gyserfilm gør Scream 2 til et rigtigt anbefalelsesværdigt gys.
I starten af 1970'erne blev den gådefulde singer-songwriter Rodriguez regnet for et spændende, nyt talent. Men efter at hans to første plader floppede totalt, forsvandt Rodriguez fra jordens overflade. Ad omveje fandt hans politisk bevidste sange et kultpublikum i apartheidtidens Sydafrika. Årtier senere får et par ihærdige fans mistanke om, at rygterne om Rodriguez' død kan være stærkt overdrevne.
SE7EN er en af de mest geniale og mest uhyggelige thrillere indtil dato...
Den foregår i en mørk og beskidt millionby et sted i USA, hvor en syg, satanisk seriemorder systematisk dræber én synder for hver af de syv dødssynder: Hovmod - Misundelse - Vrede - Dovenskab - Gerrighed - Fråseri - Utugt...
Brad Pitt (Mills) og Morgan Freeman (Somerset) er der to detektiver, hvis efterforskning udvikler sig til et mareridtagtigt kapløb med morderen, der vil fuldføre sit livsværk i løbet af syv dage...
Fængselslægen Lucy fortæller massemorderen Edgar, at han kun har få dage tilbage at leve i. Han har en hjernesvulst. Edgar tager hende som gidsel og flygter. Rygtet om flugten spredes hurtigt og 5 hadefulde og hævngerrige mænd og kvinder går ud og køber våben. I 5 konfrontationer oprulles Edgars fortid. Lidt efter lidt går det dog op for Edgar, at det ikke er et tilfælde at Lucy er sammen med ham. Lucy havde en søster, Sadie, hvis hjerne hun stadig opbevarer. Men Sadie er ikke helt død, og langsomt afsløres den sande hovedperson...
Vennerne betegner ham som ambitiøs, alle andre som brutal og hensynsløs. Billy "Shiner" er bokse promoter, og lige nu er han bare så tæt på at nå sit store mål: Iaften entrer hans søn ringen til en titelkamp om verdensmesterskabet.
Rigdom og berømmelse venter forude...
Men allerede i 2. omgang bliver Eddie Knock-Outet - stort set uden at være ramt. Det her stinker langt væk af aftalt spil! og Billys mistanke bliver katastrofalt bekræftet, da Eddie kort tid efter kampen bliver skudt.
Med raseriets iskolde flamme som drivkraft begynder Billy at rode i branchens mørke, uhumske afkroge for at finde sin søns morder. Et barskt forehavende i en verden hvor sprøjtende blod, brækkede knogler og dirty tricks er helt normal dagligdag...
Den mystiske enspænder Mr. Smith (Clive Owen) danner et ulige makkerskab med den sexede DQ (Monica Bellucci) for at beskytte et nyfødt barn mod den hårdkogte kriminelle Mr. Hertz (Paul Giamatti). De tre bliver jagtet gennem byen for fuld udblæsning, og Mr. Smith og DQ må beskytte den lille baby mod en hær af våbenglade håndlangere.
C.W. Briggs er forskningsdetektiv. Gennem snart en menneskealder har han optjent sin ret til at opføre sig excentrisk. Men det blæser den nye rationaliseringsekspert Betty Anne (Helen Hunt) højt og flot på.
Fra dag 1. hader de hinanden af et godt hjerte og forsømmer ingen lejlighed til at skændes. Derfor vækker det enorm jubel da de under en firmafest hives op på scenen til et hypnose-show, hvor de erklærer hinanden deres inderlige kærlighed. Bagefter husker de selvfølgelig INTET...
Men hypnotisøren laver et grumt nummer med Briggs. han placerer et kodeord i hans underbevidsthed og forvandler ham til en fjernstyret juveltyv i den helt store stil...
"Jeg vil nødig have mig i hælene..." plejer Briggs at prale, men det er lige præcis hvad han får...
Luke McNamara (Joshua Jackson) bider smerten i sig, da det glødende jern brændemærker ham for al tid. han er nu med i The Skulls. Garanti for magt, ære og rigdom. Men medlemskabet har en uhyggelig bagside...
The Skulls kræver absolut loyalitet og absolut tavshed. End ikke Lukes kæreste Chloe og bedste ven Will må vide noget. Så da Will udfritter ham, er Lukes mund lukket me syv segl. Få dage senere får Luke et grusomt chok.. Will er fundet død...
Manden der skulle være topjournalist, livsnyder og evigt glade Will har begået selvmord...???
Beskyldninger om brug af tortur tvinger Englands eks-premierminister, Adam Lang, til at holde lav profil på en forblæst amerikansk ø. Hertil ankommer en ung forfatter, der skal færdiggøre politikerens biografi, efter den tidligere ghostwriter omkom i en mystisk ulykke. 'Skyggen's research tager dog snart form af detektivarbejde, for detaljerne i Langs erindringer stemmer ikke overens.
Både mænd og kinder kommer i skønhedssalonen Venus. Her arbejder fire kvinder. En af dem er Angéle, der er kommet til den konklusion at gensidig kærlighed ikke findes. Men en dag støder hun ind i Antoine, der fortæller hende, at han - trods sit nært forestående bryllup - er håbløst forelsket i hende. Angéle er fordomsfuld og således starter et konfliktfyldt forhold.
Ni skuespilleriner og venninder har prøvefilmet til den samme prestigiøse hovedrolle. NU skal de fejre en 4-års fødselsdag og holde hinanden ud til det bliver offentligtgjort hvem der har fået den eftertragtede rolle
Helen (Gwyneth Paltrow) er netop blevet fyret fra sit job, og begiver sig nu hjem, men toget kører lige for næsen af hende, da en lille pige kommer i vejen. helen når først hjem efter en del forsinkelser, og hun finder kæresten Gerry (John Lynch) i bad. Selvom Helen aner uråd om hvad der er gået forud, fortsætter de to deres noget anstrengte forhold...
I anden udgave bliver pigen hevet til side af sin mor, og Helen når toget. Nu møder helen den charmerende forretningsmand James (John Hannah) i toget, og hjemme finder hun Gerry i en meget pinlig situation...
Slumdog Millionaire fortæller historien om den 18-årige, forældreløse Jamal Malik (Dev Patel), der er opvokset i slummen i Mumbai. Jamal står foran den største dag i sit liv, da han deltager i den indiske udgave af Hvem vil være millionær. Han er kun ét spørgsmål fra at vinde 20 millioner rupier og skal møde i studiet den efterfølgende dag for at besvare det sidste spørgsmål. Men uden for studierne venter politiet, som mistænker ham for at snyde. For hvordan kan en fattig dreng fra slummen dog vide alt det? Jamal fortæller sin barske og eventyrlige livshistorie, og det forklarer, hvordan han har tilegnet sig nøglen til svarene. Men politiet er stadig mystificeret over, hvad en ung mand fra slummen laver i sådan et TV-show. Det får både politiet og publikum svaret på i det sidste spørgsmål.
Ali, der med sin 5-årige søn på slæb opsøger sin søster, som lever fra hånden til munden på den franske riviera. Ali kan slå fra sig og får job som dørmand på et diskotek, hvor han møder Stéphanie, der optræder med spækhuggere i et gigantisk vandland. Hun er på én gang raffineret og uopnåelig, men en dag går det galt. Frygtelig galt. Og så tager hun kontakt til Ali og en umage relation opstår.
Solen bager. Fluerne summer dovent. 15 årige Anders og en kammerat spiser is, mens de skotter lidt misundeligt hen mod de ældre, seje fyre, samlet omkring Billys lækre flyder af en sort amerikaner-cabriolet...
Bussen fra storbyen skramler ind på torvet og udstiger et par højhælede sko, røde negle og lange, solbrændte ben nødtørftigt indpakket i et miniskørt. Hun hedder Sofia. Brigitte Bardots udtrykte billede. Hun sender de unge mænds hormoner på overarbejde...
Besatte af sex fantaserer knægtene om at se hende nøgen. Så er det at den stille Anders får en lysende idé. Han vil lave en film og lade Sofia spille hovedrollen...
Thomas er en dreng på 12 år, der elsker at fortælle historier. En dag hører hantil fældigt nogle forbrydere planlægge at kidnappe præsidentens datter. Da han forsøger at fortælle det videre, er der ingen, der tror på ham, og han må derfor selv redde hende
Scenen er sat 1660'ernes London. Kvinder har forbud mod at optræde på peatret og mænd spiller i stedet de populære kvinderoller. Ned er Englands største diva, men hans position trues, da kongen overtales til at tillade kvinder at betræde de skrå brædder. Neds påklæderske får dermed chancen på den store scene. Men da Ned nu er tvunget til at spille mand, sætter det alvorlige spørgsmålstegn ved hans seksualitet og identitet.
Todd Solondz er galgenhumorist af Guds nåde! Med opfølgeren til Happiness, er jan her ikke mindre grænseoverskridende. Tværtimod. Nu skruer han med sikker hånd op for den ubarmhjertige humor og de rigtigt grove grin.
PÅ bedste politisk ukorrekte måde tages der hårdt fat om følsomme tabuemner som religion, sex og racisme. Og filmen udlevere hjerteløst og hylende grinagtigt hele persongaleriet af liderlige lærere og handicappede kærester...
Det lyder groft og det er groft! En begavet provokation - og ren skadefro fryd!
Willie er en hip ungarsk tilflytter der har bosat sig i New York. Hans kusine Eva kommer på besøg fra Budapest og hun spørger om hun må bo hos ham i 10 dage. Willie bliver ikke overlykkelig over at have en 16-årig på slæb, men inden Eva skal rejse videre til Ohio for at bo hos en tante, er Willie og hans ven Eddie blevet glade for hendes selskab. Et år senere tager de til Ohio for at besøge hende, men der er ikke meget at lave i Ohio, specielt ikke om vinteren. Så trekløveret bestemmer sig for at sætte kursen mod det solfyldte Miami...
Af: István Szabó, Tyskland/Canada/Ungarn/Østrig, 1999
En overvældende, bloddryppende, mageløs fortælling om tre generationer af den jødisk-ungarske familie Sonnenschein i et helt århundredes epokegørende omvæltninger...
Industrialderens opblomstring, det Østrig-Ungarske Kejserdømme, 1. verdenskrigs meningsløse blodbad, mellemkrigsårenes depression, nazismens ufattelige grusomheder og kommunismens tunge åg i efterkrigsårene...
Instruktøren Morgan Spurlock har i denne dokumentar film, sat sig for at finde ud af om det er manden eller maden, der har magten i det amerikanske samfund . I 30 dage lever Morgan Spurlock udelukkende af Mcdonalds mad, under de regler han selv har sat. Han måles, vejes og overvåges under hele forløbet af 3 eksperter, som finder resultatet de fysiske og psykiske følger af hans nye kost vaner, mere chokerende end forventet...
TAPE er en udforskning af hukommelsens uransagelige veje, der viser sig da to tidligere high school kammerater mødes efter 10 år. Den unge instruktør Jon (Robert Sean Leonard) vender tilbage til sin fødeby Lansing, Michigan. Vince (Ethan Hawke), hans tidligere high school kammerat, kommer til byen på samme tid og inviterer Jon til at besøge ham på det lokale motel...
Det viser sig at Vince har brugt de sidste 10 år på at pleje sin vrede over at Jon, i løbet af deressidste år i high school, stjal hans kæreste Amy (Uma Thurman). Vince beskylder Jon for at have voldtaget Amy på en bestemt nat for 10 år siden...
Chokeret over anklagen, afviser Jon ALT, mens Vinces vedblivende anklager får til sidst Jon til at indrømme, han voldtog Amy den nat. Vince har optaget samtalen på bånd og fortæller at Amy er på vej til motellet, hvor han har i sinde at give hende båndet...
Amy, som er distrikt anklager, tror at hun skal mødes med Vince til middag. Hun bliver overrasket over at finde Vince sammen med Jon, som hun ikke har set siden high school. Til begge mænds forbavselse, benægter hun at en voldtægt nogensinde fandt sted, og sætter spørgsmålstegn ved Vinces motiv for at Jon skulle tilstå...
Det er sen nat i fem af verdens storbyer, hvor fem taxachauffører er på arbejde. I Los Angeles opdager en talentspejder fra Hollywood, at hendes chauffør ville være den perfekte skuespiller. I New York er chaufføren af udenlandsk oprindelse fuldstændig på ukendt grund. I Paris har en blind pige samtaler om sex og blindhed med sin afrikanske chauffør, mens en ustoppelig chauffør i Rom bogstavelig talt snakker din passager i sænk. Og i Helsinki diskuteres meningen med livet. til trods for ulighederne er der en rød tråd mellem dem alle. En fantastisk film om kultur, værdikonflikter og livsanskuelse.
Leigh Ann er skollens dygtigste elev. For at kunne komme på Harvard har hun brug for et A i historie. Men det vil den ondsindede historielærer mrs. Tingle ikke give hende. Hun anklager Leigh Ann for at have snydt og Leigh Ann og to venner ser ingen anden udvej end at tage sagen i egen hånd og tvinge mrs . Tngle til at bøje sig... Og så begynder det at gå galt.
Filmens hovedperson Binh er ”Bui Doi”, som betyder ”mindre værd end støv” og bruges om personer med en vietnamesisk mor og en amerikansk far. Binh vokser op hos plejeforældre i en lille landsby og har måttet affinde sig med et liv som udstødt, indtil han en dag får oplysninger om, hvordan han kan finde sin mor. Så begynder rejsen, som fører Binh til Ho Chi Minh City og til sidst på tværs af verden. Som fattig flygtning kommer han via Malaysia til New York, før han til sidst rejser til Texas, hvor han håber at finde sin far. ”Behold dit gode hjerte”, siger Binhs mor til ham, før han flygter fra Vietnam. Det løfte er svært at holde, men Binhs ankomst til Texas bliver en hyldest til den storhed, som vi alle måske rummer
Danny er nynazist, ekstremt intelligent og leder af en nazistisk gruppe. Han har udvikle et ekstremt had overfor jøder. Problemet er bare at han selv er jøde. Efterhånden stiger han i graderne indenfor det nazistiske miljø. Men alle indhentes af fortiden.
Filmen er baseret på en virkelig hændelse i 60'ernes USA.
Jeffrey "The Dude" Lebowski (fantstisk spillet af Jeff Bridges) er en gammel hippie, som aldrig rigtigt er kommet ud af 60'erne. Han laver ikke andet end at ryge joints, drikke White Russians og bowle.
To gangstere bryder ind Lebowskis hus og tisser på hans tæppe, fordi de tager fejle af The Dude og mangemillionærern Lebowski, hvis kone skylder en masse penge væk. The Dude tager hen til den rige Lebowski, for at få en kompensation for det ødelagte tæppe. Det viser sig at Lebowkis kone er kidnappet og han øjner en mulighed for at få The Dude til at udlevere løsesummen til kidnapperne. Herfra bliver det hel ekstremt indviklet. Så indviklet at The DUe overhovedet ikke kan følge med.
Den smukke psykiater Catherine Deane (Jennifer Lopez) eksperimenterer med ny teknologi, der giver hende direkte adgang til hendes patienters indre tankebaner. Bååde i overført og direkte betydning! Det åbner for skræmmende muligheder, men ingen forestillede sig, hvor meget der kunne gå galt.
Da FBI beder hende trænge ind i en formodet massemorders syge hjerne, for at redde endnu en kvindes liv, bliver det sarten på det mest bizarre mareridt man har oplevet i nyere tid.
Fra kultinstruktøren bag R.E.M.'s video "losing my Religion", Tarsem Singh.
To krigere forbereder sig til en kampsportduel på liv og død. Efter lang tids fravær vender den guddommelige Yip Ku-Sing tilbage til kejserens palads, og udfordrer Snowstorm til duel nytårsaften i Den Forbudte By. Kejserens agent Dragon får til opgave at udvælge de otte personer, som er værdige til en guldmedalje, og som vil få adgang til paladset. Men en morder er løs, og spørgsmålet er om Dragon når at afdække morderens identitet i tide...
Telly Paretta har mistet sin 8-årige søn, Sam, i en flyulykke og har nu store problemer med at bearbejde sorgen. Mentalt fjerner hun sig mere og mere fra sin mand Jim og søger derfor hjælp hos psykiateren, Dr. Munce, der dog ryster hende yderligere med diagnosen om, at hun lider af vrangforestillinger, og at Sam aldrig har eksisteret. Ude af sig selv forsøger Telly at finde beviser på Sams eksistens, men alt synes forsvundet eller slettet. Telly er overbevist om, at hun er ved at blive sindssyg, lige indtil hun møder Ash Correll. Han mistede også sin datter i flyulykken, og sammen forsøger de nu at finde frem til sandheden...
I den idylliske by Brixton, Georgia, forsøgerger den unge enke Annie Wilson sig som egnens spåkone.
Da skolerektorens kommende kone forsvinder, kontakter politiet Anne Wilson, i et sidste desperat forsøg for at finde hende. Anne Wilson begynder at få syner om pigens død. Men jo mere Anni finder ud af, jo mere viser det sig at den lille by gemmer på mørke hemmeligheder.
Tre forskellige kvinder i tre forskellige tidsperioder. Forfatterinden Virginia Woolf kæmper i 1920'erne med romanen Mrs. Dalloway. I 1949 læser den gravide Laura Brown Woolfs bog, mens hun er ved at arrangerer sin mands fødselsdag. I nutidens New York skal Clarissa Vaughn, af venner kaldet Mrs. Dalloway, holde fest for sin AIDS-syge ven Richard.
The Insider er en gribende og intens. Et nervepirrende drama fra den virkelige verden. Det drejer sig om en aktuel sag fra om Jeffrey Wigand (Russel Crowe) som indeleder en ulige kamp mod sin tidligere arbejdsplads - et tobaksfirma, som ikke et øjeblik tøver med at knuse dees modstander. Altid fantastiske Al Pacino spiller 60 minutes journnalisten som kæmper for at få Wigands historie ud til offentligheden
Da Aung San Suu Kyi er 3 år gammel, bliver hendes far, en burmesisk general og folkehelt, dræbt. Som voksen stifter Suu Kyi familie i England, men hun rejser tilbage til fødelandet for at tage kampen op mod diktaturet. Da hun vinder en jordskredssejr i Burmas første demokratiske valg, beslutter militærregimet at give Suu Kyi 15 års husarrest og forbyde hendes familie at rejse ind i landet.
Året er 1927... Den lille jødiske pige Fegele (Christina Ricci) lever et lykkeligt liv sammen med sin far og bedstemor i en lille russisk landsby. Men med de evige jødeforfølgelser tager faderen til Amerika for at finde arbejde og derefter sende bud efter familien...
Kort tid efter faderens afrejse, indtager volden, landsbyen...
Fegele bliver jaget væk sammen med nogle flygtende landsbyboere, der håber på at komme til Amerika, men hun ender på en båd til England. Fegele bliver omdøbt til Suzie, bliver sendt på kristent børnehjem og en skole hvor hun ikke må tale jødisk...
Her lærer hun at synge...
10 år senere tager hun til Paris, får job og møder den russiske danser Lola (Cate Blanchett).
Suzie begynder at sparer op, i håb om at kunne få råd til at komme til Amerika...
Hun forelsker sig senere i sigøjneren Cesar (Johnny Depp) og Lola falder for den arrogante italienske operasanger Dante (John Turturro). da den tyske hær invaderer Paris, samarbejder Dante, med Lola ved sin side, med nazisterne...
Billy Bob Thornton spiller en barber i 1940'ernes USA, som pludselig bliver indblandet i en forbrydelse. Før han ved af det er han inviolveret i utroskab, afpresning og mord.
Et studie i Film Noir fra genre troldmændene Joel og Ethan Coen.
Kan ses både i sort/hvid og farve.
I 1900 tallets New Mexico vender en far hjem med håbet om at blive genforenet med sin voksne datter Maggie. Maggies ældste datter er imidlertidigt blevet kidnappet af en psykopatisk morder med mystiske kræfter, og hun er derfor tvunget til at bede om hjælp fra den far, hun aldrig har tilgivet. Sammen tager de af sted på en rejse for at forene og beskytte den familie, de aldrig har haft. Men sporet er blodigt, og de har tiden imod sig...
Som teenagers mødtes Allie (Rachel Adams) og Noah Ryan Gosling. De forelsker sig over hals og hoved og deler en uforglemmelig sommer sammen i det sydlige USA. Allies overklasse forældre ønsker for intet i verden at hun skal gifte sig med en knægt fra arbejderklassen og sætter en stopper for forholdet. Allie drager bort for at starte på skole, mens Noah bliver tilbage. Han skriver breve til hende hver dag i et år, men får aldrig svar. Da de ved et tilfælde mødes mange år senere er det for sent Allie er forlovet og skal giftes. Historien om Allie og Noah er skrevet i en gammel notesbog og har stor betydning for Duke (James Garner), en ældre herre, der dagligt besøger sin veninde (Gena Rowlands) på alderdomshjemmet. Han læser historien for hende igen og igen, men lige lidt hjælper det. Hun er senil og husker intet
Den tidligere agent, Gabriel Yulow, der skulle overvåge de mange universer, dræber sine alter egoer og overtager deres samlede energier. Når den sidste er væk, vil han blive The One, den eneste, der har samlet samtlige livsenergier fra alle universer i én krop. Den sidste er en erfaren politimand i Los Angeles, der pludselig befinder sig i et mareridt hinsides den værste fantasi. Han må standse sit alter ego, men konsekvenserne er uoverskuelige...han må finde en universel løsning!
"The Rum Diary" er baseret på en historie af Hunter S. Thompson og følger den omrejsende journalist Paul Kemp på en alkohol-fyldt tur gennem den uberørte ø Puerto Rico. Paul lever sig ind i livet på øen og bliver hurtigt betaget af den meget smukke Chenault. Hun er dog forlovet med Sanderson, en amerikansk forretningsmand, som er involveret i en række tvivlsomme udviklingsaftaler. Da Sanderson rekrutterer Kemp til at skrive positivt om sin nyeste usmagelige plan, skal journalisten træffe et valg: vil han bruge sine ord til den korrupte forretningsmands økonomiske fordel, eller vil han bruge dem til at fælde ham.
Den kejtede gymnasiepige Brandy føler ikke, at hun er klar til at begynde på college, så længe hun stadig er jomfru. Hun vælger at bruge sommeren på at arbejde sig igennem alle de sociale aktiviteter, som hun sagde nej til i high school. Hendes venner hjælper hende med at udføre projektet, som med lidt held vil give Brandy et mindre snerpet image og gøre hende nogle erfaringer rigere.
For 3 år siden begik hans søn selvmord. Siden har Michael levet i selvbebrejdelsens bitre skygge univers.
Han svigtede katastrofalt som far.
Han svigtede professionelt som psykolog. Åh gud... han skulle ha´ set alle faresignalerne.
Men nu får han chancen for at hjælpe 17-årige Thomas, der har været indlagt siden han så sin far myrde sin mor. Han er lynende intelligent, men dybt traumatiseret, aggresiv og potentielt farlig. Michael skal vurdere om han er klar til at blive udskrevet.
Michael er i tvivl. Han ved, Thomas skjuler noget for ham. Men Thomas sørger omhyggeligt for at finde sig en kæreste. En sårbar ung pige, der behøver ham - og som er Michaels datter. For ikke at skuffe den dybt forelskede pige, erklærer han Thomas normal. Dermed svigter han fatalt igen. Som far og som psykolog...
Engang var Joe Campbell en af FBI´s top agenter...
Engang var han helt inde i hovedet på en sadistisk kvindemorder, der hærgede Los Angeles...
Engang var han kun få skridt bag ham i jagten...
Engang for længe siden...
Før sammenbruddet...
Før han flygtede til Chicago...
Så opsøger den jagede pludselig jægeren. Joe modtager et fotografi af det næste offer. Han får 24 timer til at finde og redde den unge kvinde. Politi og Joe kommer så tæt på, at de ringer for at advare hende. For blot at høre morderens stemme i telefonen...
Kort tid efter dukker det næste billede op...
Robbie Hart (Adam Sandler) er den lokale "King Of Showbizz...", der ernærer sig ved at være "bryllupssanger." På jobbet møder han den usikre servitrice Julia (Drew Barrymore) der skal giftesmedden storesnudede yuppie Glen (Matthew Glave). Selv skal Robbie også giftes med Linda, som i allersidste øjeblik springer fra og kaster Robbie ud i en dyb depression. I forsøg på at hjælpe, hyrer Julia Robbie som arrangements-konsulent og en slags Stand-In ved hendes bryllupsforberedelser - og pludselig rammer amors pile den hjælpsomme bryllups-sanger...
Men så dukker Linda op igen...
Tynget af sorg efter tabet af sin kone tager den unge London-advokat Arthur Kipps en dødsbosag i en fjern provinsby. Her undrer det ham, at indbyggerne føler det nødvendigt at give alle børn udgangsforbud. Ingen ønsker dog at indvi ham i byens mørke hemmelighed. Men i det hus, der har tilhørt hans klient, hører Arthur en nat skriget fra et døende barn - og møder genfærdet af en hævngerrig kvinde.
Da Leo (Mark Wahlberg) kommer ud efter 16 måneder i fængsel, vil han bevise for sig selv og sin syge mor, at han kan få styr på sit liv.
Uden for venter vennen Willie (Joaquin Phoenix), som er kæreste med Leos kusine Erica. Han tilbyder at skaffe Leo et job hos sin far Frank (James Caan). Frank er boss i et lyssky familieforetagende, som tager sig af service og reperationer i New Yorks subway.
Leo tager jobbet og bliver Willies højre hånd, men allerede første aften går det galt. En stationsforstander dræbes og en politimand tæves næsten til døde.
Pludselig er Leo eftersøgt for mord og den familie han troede han kunne stole på, viser sig at være den mest korrupte og hensynløse i hele New York.
Den 13-årige Jasira bliver sendt til en forstad til Houston for at bo hos sin strenge libanesiske far. Moren kunne ikke håndtere Jasiras spirende seksualitet, men i selskab med den temperamentsfulde far lærer hun at undertrykke de farlige følelser. Men når faren er væk, undersøger hun sin egen seksualitet i de falske rammer, som popkulturen og naboens mandeblade har givet hende. Jasira begynder at søge relationer hos mændene omkring sig, men ingen, og slet ikke de voksne, formår at håndtere Jasiras nyfundne kvindelighed. Jasira må meget igennem for at finde frem til sig selv i denne dystert morsomme, modige og forfærdende skildring af Amerikas forvirrede ungdom.
Warren Beatty, Diane Keaton, Andie MacDowell, Goldie Hawn, Jenna Elfman og Garry Shandling i en romantisk komedie om livet, kærlighed, venskab og ægteskabets skingrende lykke.
Porter Stoddard (Beatty) er en kendt New Yourker arkitekt som er nået til et punkt i sit liv hvor han må tage nogle valg. Men det lader til at uanset hvilke valg han tager, roder han sig ud i flere og flere prblemer og komiske situationer.
Herlig komedie fra en perlerække af skuespillere.
For Politibetjent Rodriguez i Mexico står valget mellem guld eller bly - at lade sig bestikke eller blive fundet død i en grøft
For Helena Ayala kommmer det som et chok, da hendes mand arresteres, og hun må indse, at deres ekstravagante livsstil er finansieret med narkopenge.
For højesteretsdommer Wakefield i USA falder udnævnelsen til leder af narkobekæmpelsen - karrierens højdepunkt - sammen med den smertelige opdagelse, at hans egen datter er fanget i misbrug.
Fra markerne i Sydamerika til brugerne i USA trækker kokainen sit spor af vold, korruption, død og tragiske menneskeskæbner...
Historie af Bergman. Marianne en skuespiller er gift med dirigenten Markus. Hun indleder en affære med deres fælles ven David. En affære som leder til en smertefuld skilsmisse og kamp om parrets datter Isabelle.
Selvom om alle personerne blot er fiktive og skabt af Ingmar Berman forekommer deres oplevelser meget virkelige og traumatiske for ham.
Kaptajnløjtnant Mike Dahlgren (Bill Paxton) er skipper på ubåden S-33 og Løjtnant Andrew Tyler (Matthew McConaughey) er den øverste officer under Dahlgren. Med dem følger blandt andre Løjtnant Pete Emmet (Jon Bon Jovi), Chief Klough (Harvey Keitel) og en håndfuld unge sømænd. De har kurs mod deres farligste mission nogensinde - en mission, der måske kan vende krigen og ændre historien...
Ubåden erbygget om, så den ligner en nazi ubåd. Det er meningen, at S-33 skal mødes med en havareret tysk ubåd. Ombord på den tyske ubåd befinder sig et eksemplar af den tophemmelige kodningsmaskine ENIGMA, der kan hjælpe de allierede med at afkode tyskernes interne meldinger. Hvis alt går som planlagt, skal ubåden sprænges i luften, fangerne tages med til USA, og tyskerne efterlades i troen, at ENIGMA er gået tabt. MEN sådan kommer det ikke til at gå...
Puerto Ricos gader eksploderer i karnevalets farver, musik og berusede mennesker. Men slangen lurer i tropeparadiset. Endnu et lig dukker op...
Endnu en purung pige, nøgen og voldtaget...
Den drevne politimester (Morgan Freeman) er under hårdt pres fra den magtelite, han selv arbejder på at blive en del af...
En af byens spidser, en velhavende, knivskarp - og hvid - advokat (Gene Hackman) er til rutineafhøring, om ligfundet. Pludselig hagler spørgsmålene ned over ham...
Han kan kun huske den første del af festaftenen, men lyder overbevisende da han gør rede for resten...
Der findes en afdeling i FBI, som tager sig af cyberkriminalitet forbrydere på internettet. Agent Jennifer Marsh (Diane Lane) troede hun havde set alt indtil nu! Et avanceret, nyt website er dukket op. Det hedder www.killwithme.com, og det viser virkelige mord sendt direkte over nettet. Men det mest skræmmende er, at ofrenes skæbner ligger i hænderne på sitets besøgende: Jo flere, der kigger med, jo hurtigere dør ofrene. Jennifer Marsh finder hurtigt ud af, at folk er særdeles villige til at være med på en kigger til de sadistiske mord. Den tekniske troldmand, som står bag websitet, finder ud af, hvem der leder jagten på ham, og så er Jennifer Marsh og hendes team pludselig selv i farezonen. Det bliver en kamp mod uret at finde frem til den morderiske bagmand, som vitterligt er umulig at spore - Untraceable.
Af: Ken Loach, Irland, England, Tyskland, Italien, Spanien, 2006
Damien og Teddy er brødre. Teddy er leder af den irske guerillahær, der kæmper for selvstændighed lige efter den første verdensskrig. Damien er på vej til London for at færdiggøre sin uddannelse som læge. Damien skifter mening og slutter sig til Teddy hær. De kæmper side om side, lige til de står overfor et dilemma, som får fatale følger.
Roy og Candy, Lonnie Earl og Darlene... To lykkeligt gifte par og gode venner, der tror at de kender hinanden SÅ godt, at de uden problemer kan tage deres ferie sammen. Iført en splinterny Chevrolet Surburban 4-hjulstrækker sætter de kurs mod Monter Truck Showet i Reno...
De hygger sig, lige indtil Candy fortæller at hun er gravid. Hvilket kommer som en ret stor overraskelse for Roy, der har fået konstateret at hans sædceller ikke længere bakser med halen...
Han har bare ikke fået fortalt Candy den store nyhed endnu...
Se... Roy er godt klar over at der er flere haner i hønsegården. Så nu kan han enten gale op og ødelægge turen, eller også kunne han lade sig friste af nogleaf de lokale attraktioner... De er jo trods alt på ferie...
Maisie må navigere i de voksnes kaos med al sin uskyld, charme og betingelsesløse kærlighed, da hun bliver fanget midt i forældrenes bitre strid om forældremyndigheden. Den altid observerende Maisie kastes frem og tilbage mellem sine forældre. Moderen Susanna er en aldrende rockstjerne og faderen Beale er kunsthandler og begge gifter sig med nye partnere for at stå stærkere i en retssag. I takt med at Maisie knytter bånd med moderens nye mand, bartenderen Lincoln, indser hun, at hun selv må være den voksne i sin egen lille familie.
Baseret på virkelige hændelser.
Den irske journalist Sinead Hamilton (Joan Collins), går undercover i den irske forbryderunderverden for at afsløre ulovlighederne. Hun modarbejdes natirligvis af politiet og hendes man som er imod den fare hun udsætter sig for.
Efter at have fået smag for blod som børn, er Hans og Grete vokset op og blevet de ultimative hekse-jagere, med kun hævn for øje. Men nu ændrer det hele sig til en uvant situation, nemlig hvor Hans og Grete er dem, som bliver jagtet. Pludselig står de over for en ondskab langt større end hekse ... nemlig deres egen fortid.
xxx - Xander Cage er en respektløs og hæmningsløs eventyrer, der lever og ånder for adrenalinpumpende oplevelser. Agent Gibbons har et problem - flere agenter er blevet elimineret, mens de har efterforsket 'Anarchy 99' - en gruppe tidligere russiske militærfolk. Måske Xander ville passe bedre ind og da han får valæget mellem at rejse til Prag eller 30 år i spjældet, starter den vildeste actionfilm i nyere tid.
Den modige agent, Augustus Gibbons, der er leder af National Security Agency, bliver sammen med sin makker, teknikeksperten Toby Lee Shavers, udsat for et dødbringende attentat i det tophemmelige operationscenter, og de når med nød og næppe at undslippe. Gibbons har stærk mistanke om, at de ukendte gerningsmænd er blevet hyret af en radikal gruppe indenfor regeringen. En gruppe, som er stærkt utilfredse med den amerikanske præsident, og som ønsker at ovetage magten med alle midler. Gibbons hyrer da den lettere anløbne agent Stone til at hjælpe med at forhindre magtovertagelsen. Den lille gruppe får for alvor travlt, da præsidenten bliver kidnappet efter en voldsom ildkamp, så Stone og hans venner står nu ansigt til ansigt med en fjende, der har alle moderne våben og mandskab til rådighed..
Her er et udvalg af vores film, de helt nye og de mest populærer
Klik på en film for mere information og for at bestille den
DaBUF .: Tagensvej 85 E .: 2200 Kbh. N | Tlf: 3321 4176 | Fax: 3321 4160